SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

184 Fabrikkernes Nedgang. sig hver at tage 2 Aktier i Lavets Fabrik. Da nu disse Mænd ere Lavet bekendte som vederhæftige og agtbare Borgere, der i Provinserne have lært Handelen, og ikke, som ellers alminde­ ligt i Henseende til Hosekræmmerne, ere komne fra Ploven her til Staden forat etablere sig som Handelsmænd, saa har Lavet besluttet forat vise dets liberale Tænkemaade at optage for­ nævnte Mænd i Lavet paa det anførte af dem selv tilbudte Vilkaar, naar det maatte nyde det høje Kollegiums Forsikring, at for Fremtiden ingen imod Lavets Ønske skulde være tilladt at indlemmes i Lavet eller gives Privilegium lige med Inter­ essenterne i Lavet, ti i andet Fald og uden denne Forsikring formene vi paa Grund af de allern. Lavsartikler af 7. Juli 1688, at vi ikke bør optage nogen.“ Kort efter kom Mads C. Albeck med en ny Begæring om Optagelse, men herimod gjorde Older­ manden Indsigelse, og han blev ej heller optaget, hvorimod dette blev Tilfældet med de ovennævnte. D u gm a g e r l a v e t indgav 7. Marts 1800 en Ansøgning til Kom- mercekollegiet om, hvorledes det trykkedes af fremmede Klæde­ varers Indførsel og dets Tilstand var saaledes, at „de ældste i Lavet have allerede begyndt at nedtage en Væv efter den anden og de unge Begyndere se ingen Udvej uagtet al Stræbsomhed, som de anvende, at soutenere dem længer. Nogle indlægge vel deres Varer i det kgl. Klædeoplag; eftersom Kræmmerne ikke engang se paa de dem foreviste Prøver, mindre ordinere det behøvende som i forrige Tider, saa er Oplaget deres eneste Til­ flugtssted, der ligge da Varerne for enhvers Hegning og Kisiko“ . „Saasom det kgl. Oplag ogsaa føler Mangel paa Afsætning, da se de dem ej ved denne Handel fri for Tab og Ruin, især da Oplaget ligesaa godt som Fabrikanten selv let kan hidse, at man med Beløbet af det, som kan sælges, ikke engang kan be­ stride den behøvende ugenlige Arbejdsløn, langt mindre deraf at kunne betale Uld og andre betydelige Fabriksregninger.“ Nedgangen for de indenlandske Fabrikker var imidlertid en Følge af et nyt Toldsystem, idet der ved Frdn. 1. Febr. 1797 var givet Indførselsfrihed for en Mængde tidligere forbudte Varer.

Made with