SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Ligbæring. 11 den, som selv ved Overdaadighed havde forskyldt sin Fattig­ dom, vilde Lavet intet have med at gøre. Der skulde antages o o en eller 2 Mæglere og, om fornødent, en eller to „Opseere“ , der kunde have Tilsyn med, om der handledes imod Kongens Privilegier. Der fastsattes ogsaa Bestemmelser om Indskrivning af Drenge og Overholdelse af de Kontrakter, der sluttedes med dem, lige­ som en Opsigelsestid af V2 Aar for Svendene, der ogsaa her kaldes Tjenere, og ingen maatte antage nogen i Tjeneste, før­ end denne skriftlig havde bevist, at han med Vilje og Venskab var skilt fra sin forrige Husbonde. Uenigheder mellem Hus­ bonde og Tjener eller Dreng skulde paakendes af Oldermand og Bisidderne. Naar nogen af Lavet var død, skulde Oldermanden lade Brødrene tilsige, og til at bære skulde navnlig de yngre tilsiges.1) Med Lavsretten fulgte altsaa den Forpligtelse at bære Med­ brødres Lig til Jorden, hvilket en Tid medførte den Fordel, der var forbunden med at bære fornemme Folk til Jorden, saa Kræmmerne blev Stadens fineste Ligbærere. Da Lavet bestod af de fornemste Borgere, blev det nemlig oftere ønsket af Folk, der vilde bekoste en rigtig elegant Begravelse, at dets Med­ lemmer skulde bære Liget. Dette var rigtignok udenfor Ved­ tægterne, men da det berigede Lavskassen, blev det 5. Marts 1676 vedtaget „at bære fornemme Lig, hver Gang for en hono- rabel Diskretion“ . Den tiltagende Luxus medførte, at man nu ogsaa maatte have smukkere Liglagen end hidtil. 22. Febr. 1676 besluttede man „at forfærdiges et eller 2 store og saa mange smaa Liglagen af godt fint Klæde med sorte Silkefryndser omkring og ellers det bedste og skikkeligste, det kunde gøres

L) Lavsskraaen er til i Original og er trykt i Kjøbenhavns Diplomatarium I I I 8 81 — 8 8 .