SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Jødedrenge. Theatrets Kommissionær.

185

Klædekræmmerlavet kunde bevise at have købt af indenlandske Fabrikata, hvad det var forpligtet til, men mente, at det var de mange ulovlige Handlende, der gjorde Indgreb ogsaa i Afsæt­ ningen af Fabrikvarer. Kommercekollegiet selv mener ogsaa i Skrivelse af 29. Marts 1800, at det var aldeles nødvendigt ogsaa for Fabrikkernes Skyld at gøre Kræmmerlavets Rettigheder gældende. Om J ø d e d r e n g e n e s Handel klager Oldermanden 14. Juni 1802 til Politimesteren: „En Sværm af Jøde-Drenge og Piger, som daglig tiltager, har posteret sig paa Ny Amagertorv, hvor de sælge og falholde alle Slags Silke- og Florettes Baand, vævede Kniplinger og flere Yaresorter, som Kræmmerlavet efter deres Lavsartikler er berettiget at handle med. Jeg skulde derfor paa Lavets Vegne ærbødigst bede, at disse Vagabonder, om mulig imorgen Formiddag, som er Torvedag, maatte ved Be­ tjentene anholdes, Varerne fratages og straffes efter Loven.“ Da Kommissionæren ved det kgl. Theater Joachim R o s e n ­ b l om søgte om Handelsret, erklærer Oldermanden 10. Jan. 1803, „at han er en fremmed Jøde, der for nogle Aar siden skal være kaldet hertil af en anselig Borger (NB. Jøden Adler) for at være Skolemester for sidstnævntes Børn. Hvorvidt Jøden Adler — som, det forstaar sig, er bekendt n o k— kan kaldes en anselig Borger, paa hvis Vidnesbyrd i dette Tilfælde bør reflekteres, hvorvidt Supplikantens Stilling som Skolemester for Jøden Adlers Børn bør gælde som talende Motiv for Opfyldelsen af hans et helt Lavs Interessenter fornærmende Ønsker, hvorvidt Hr. Oberhof- marskal Hauchs Attest, at Supplikanten efter adskilliges Re- kommendation skal være en skikkelig Mand, kan anses for fyldestgjørende til derpaa at grunde en Faveur, hvorved andre smertelig fornærmes, og endelig, hvor modsigende det synes, at en saa fortjent Mand af almindelig yndet Karakter som Ober- hofmarskal Hauch kan ville bruge en, end ikke indfødt Jøde, der hverken er Borger eller er berettiget til at handle, til at forskrive Fornødenheder til Theatret, ja , hvorvidt det endog blot kan siges at være lovligt end sige billigt, hvor, som her er