SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Ligbæring.

12

og Kompagniet kunde have Ære afu. I et senere Møde afgjordes det at lade gøre et Liglagen „af fint sort Klæde med Silke- og Sølvfryndser omkring og i hvert Hjørne en Sølvblomme, ovenpaa et Sølv-Krucifix“. Dette kostbare Ligklæde maatte dog ikke bortlejes til nogen udenfor Kompagniet, uden naar Medlemmerne vare budne til at bære. Ligklædet maa have været af en særdeles Pragt, thi ved en saa kostbar Begravelse, som den, der 21. Dec. 1676 skulde holdes i S. Nikolaj Kirke over Generalløjtnant Niels Rosenkrands, der faldt i Slaget ved Helsingborg1), anmodede Enken og Stadens Præsident om at faa Sølv- og Silkefryndserne af Ligklædet til- laans mod en billig Godtgørelse i Henseende til, at den afdøde i mange Aar havde været Stadens Kommandant og havde sat sit Liv til for Fædrelandet. Der blev dog svaret, at Fryndserne ikke kunde afskæres, men hvis Kompagniet blev anmodet om at bære, maatte hele Klædet gærne laanes et Par Dages Tid. Det var ikke enhver, man vilde bære; 31. Jan. 1679 vedtog man derfor, „at ingen Lig udenfor Lavet skulde antages at bæres, undtagen de, som Lavet kunde have Respekt og Ære af saavelsom en anselig Rekompens til Lavet efter den Dødes Vil- kaar“ . Et saadant Tilfælde indtraf samme Aar, idet den store Handelsmand Albert Itzens Arvinger i November betalte 100 Rdl. til Kræmmerlavet, „for de bar hans Lig til sit Gravsted i den tydske Kirke, hvilket de ellers ikke havde haft fornøden, efter­ som den salig Mand udi mange Aar ej komparerede (mødte i Forsamlingerne), ej heller som andre Kompagnibrødre Tid efter anden om allehaande Udgifter og Lavsbesværing blev anmodet, for hvilke han efter Privilegierne ej mere end som andre kunde være fri og forskaanet“. Aaret efter var man dog ked af Ligbæringen udenfor Lavet, ti 25. Febr. 1680 besværede flere sig over den Ulighed, der var foregaaet med at bære fremmede Lig, og det blev ved­ taget herefter at holde op dermed. De, der nu i 4 Aar havde

’) Om clenne kostbare Begravelse se Danske Saml. V. 353—59.