SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

18 Ligbæring. Bekostning med Traktement enten med Spise eller Drik, desto mere og fordi det strider imod kgl. Majestæts allernaadigst ud- gangne Forordninger, da paa det at saadant desto striktere kan blive efterlevet, ti have samtlige Kompagnibrødrene enstemmig vedtaget og sluttet, at saa fremt nogen af dem eller deres Hu­ struer skulde understaa sig til i saa Maade at traktere enten med Spise eller Drikke, da skal enhver, sig derimod forsér, til vores Kompagnikasse derfor Straf betale 10 Bdl. Ellers er i Steden for denne unyttige Bekostning saaledes imellem os sluttet og aftalt, at enhver af os, som noget Lig har, enten af vore Kom­ pagnibrødre eller deres Hustruer, for hvert Lig til Kompagniets Kasse en Kendelse efter enhvers Godtfindende skal erlægge, som i. det mindste skal være 4 Bdl. End er og imellem os ind­ byrdes sluttet, at hvis nogen vægrer sig, de Strafpenge, han til Kompagniet skyldig er, at betale, da skal den, sig derudi vægrer, nægtes Kompagnibrødrenes Ligbærens Tjeneste, hans eller hans Hustrus Lig til Jorden at bære, indtil han det resterende be­ taler. De øvrige Artikler, som udi forrige Forening om Lig- bæren af Dato 28. Jan. 1689 ej herudi ere forandrede, forblive udi deres fuldkomne Valør, Kraft og Værd. Uagtet den fra Holberg saa vel bekendte „honette Ambition“- vedblev Lavets Medlemmer dog at bære deres afdøde Medbrødre til Graven paa deres Skuldre, og det er ret ejendommeligt at se i Lavsprotokollen, hvorledes enhver ny Lavsbroder i lang Tid blev maalt, forat man ved Begravelser kunde sætte ham sam­ men med en Medbroder af samme Højde-. 19. Jan. 1683 udkom et kgl. Forbud mod at udleje Lig­ klæder, men dette rnaa igen være hævet, ti 25. Juni 1710 fik Johan Danxst Eneret i 10 Aar paa saadan Udlejning, hvilket oplæstes i Kompagniet. 8. Jan. 1721 bestemtes det, at ved en Kompagnibro ders Begravelse var 8 Bdl. det mindste, der maatte gives for Ligklædet, da 4 Bdl., som det var blevet Skik at give, var for lidt. I det saa mange af Lavsbrødrene vare Tydskere og derfor hørte til den tydske Menighed, følte Lavet sig særlig knyttet