SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

En Lærekontrakt.

24

Christensen paa clen anden Side, begge Borgere og Handels- mænd her udi Kjø benhavn, er paa efterfølgende Maade kontra­ heret, nemlig jeg Peder Christensen haver Johan Dauv en mig velbekjendt Dreng ved Navn Tyge Jensen Wentmøll, barnefødt udi Randers, anbetrot om Købmandskab hos hannem at lære, dog rned Drengens og hans Moders fri Vilje og Samtykke, saa er og imellem os overvejet og besluttet, at forskrevne Dreng skal tjene sin Husbonde Johan Dauv for en Dreng i 8 Aar, som skal angaa fra St. Hansdag 1688 og endes samme Tid 1696, og 3 Aar for Svend, om hans Husbonde hannem begærer, for billig Løn, som han ellers kan faa her i Byen. I værende 11 Aars Tid lover jeg forskrevne Peder Christensen for fornævnte Tyge Jensen Wentmøll, at han skal være sin Husbonde, Madmoder og Arvinger tro, huld og lydig inden og uden Huset eller paa fremmede Steder, hvor han kunde vorde forskikket at søge sin Husbondes og Arvingers Gavn og Bedste, og intet, som kunde være til deres Profit, at forsømme, men alting trolig og vel skal forrette, hvis hannem af hans Husbonde, Madmoder, Svende og ældre Tjenere kunde blive befalet, og skal han holde sig fra al Skødesløshed, som Kortspil og des usømmelige Bedrifter, ej heller skal han bemenge sig med noget eget Købmandskab eller Tuskeri og ingen Penge eller Penges Værd uden hans Hus­ bondes Videnskab have hemmelig i sin Forvaring, ej heller af de Varer, som hannem blive betrot, samt Penge, som han der­ for annammer, bortgive eller forsvende (o: bortødsle) til sin egen Nytte uden sin Husbondes Samtykke og Vilje eller i nogen Maade noget deraf forkomme, ej heller holde noget i forborgen, maa sig være hvad det vil, men Alting, som kan være til deres Gavn og Bedste, trolig straks skal aabenbares; desligeste holde sig fra allehaande hans Husbonde uvidende Tilsammenkomst samt løst og letfærdigt Selskab, men derimod gudfrygtig leve, Aften og Morgen flittig læse og bede og gaa efter hans Husbondes Begæring til den tydske Kirke for hans Husbondes Stol paa Klappen, hvor han skal lade sig finde baade til Aftensang og Højmesse; i lige Maade altid sige Sandhed og altid for sin Hus