SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

En Lærekontrakt. 25 bonde og Madmoder, Svende eller Tjenere ingen Løgn eller Tradser føre, men stedse komparere for dem med en ren Haand og Mund, saa at de noksom med hans Komportement skulle være fornøjede. „At nu saaledes al Skade og Skimp kan og skal blive fore­ kommen, anlover Tyge Jensen Wentmøll sig saaledes at skikke og forholde, at han det først for Gfud i Himlen, dernæst for hans Husbonde og Arvinger saa og for mig som hans Kavtions- mand og tro Forlover, samt for hans Forældre agter at forsvare, paa hvilket gode Løfte jeg Peder Christensen fuldkommen for forbemeldte Tyge Jensen Wentmøll lover paa hans Faders Vegne, saa at Johan Dauv og hans Arvinger af mig og mine Arvinger paa bemeldte Tyge Jensen Wentmølls Vegne skal være og blive uden Skade og skadesløs i alle Maader, som det sig bør, saa at jeg skal og vil betale til Johan Dauv eller Arvinger eller Lo- rents Lorentsen, som han nu straks gaar til i Boden, for hver Skilling eller Skillings Værd, han dem forsætligvis foruretter, vil jeg betale en Rigsdaler, men dersom han ellers noget udaf Uforstand eller Efterladenhed forser, som ikke hans Husbonde eller Arving kommer til Skade, det skal straffes med en Kra­ bask, som det sig bør, saa at han derfor ikke straks skulde bortjages.. Men dersom han ellers ikke tjener sin Tid ud, som forskrevet staar, skal jeg og mine Arvinger ikke alene svare Johan Dauv og hans Arvinger til al den Skade, som hannem derover tilvokser, men endog betale for sin Kost og Klæder, fra den første Dag til den sidste, efter Billighed ligesaa fuld­ kommen, som jeg tilforn har lovet at betale for hver Skilling, han med forsætlig Vis foruretter hans Husbonde, en Rdl. „Hvorimod jeg hans Husbonde Johan Dauv lover og be- pligter mig og mine Arvinger Tyge Jensen Wentmøll ikke alene udi Købmandskab, Handel og Vandel, allerbedst muligt er, at informere og undervise, men endog forsyne hannem med lovlig 01 og Mad , Klæder og Sko , Linned og Uldent og hvis (hvad) han ellers behøver; men dersom hans Moder vilde forære hannem noget, maa det skikkes til mig og ej til hendes Søn,