SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Klager over Overgreb af Fremmede.

32

for Stadens borgerlige Eetsomraade, hvorfor Kræmmerne ikke knude stævne ham til Kaadstuen. I Anledning af ham fandt Oldermanden Anledning til at indkomme med en Klage til Kongen 25. Jan. 1677, der ogsaa indeholder andre Klagemaal, og deriblandt, „hvorledes Tid efter anden hos fremmede Herrers Ambassadører og Residenters Svite sig altid nogle ere fundne, hvilke fra frem­ mede Steder have bragt her ind i Riget store Partier Kram­ varer, som de hemmelig og offentlig forhandlet og solgt og der­ for indløste rede Penge uden nogen Imposter her af Riget til fremmede Steder ført have“ . „Her har og nogle fra fremmede Steder hidflyttende Banqve- rotterere, under det Foregivende nogen synderlige og dette Land høj nyttige Manufakturer og Værker at indrette, saadanne Privi­ legier og Friheder erholdt, som en ærlig Underdan og Skatte­ borger aldrig hos Eders Majestæt turde søgt og begæret.“ Imidlertid opnaade samme Lambertus dog 2. April kgl. Privilegium paa at nedsætte sig i Staden og bruge Negotien ligesom andre Lærredskræmmere samt paa at indgive sig i Kræmmerlavet. Han tog imidlertid snart Luven fra de andre Handlende og 2. Marts 1678 klagede Kræmmerne paany over ham. Han havde nu nedsat sig tvært over for Holmens Port, „sammesteds opslagen en aaben Krambod med allehaande en­ gelske , franske, hollandske og udlændiske Kramvarer, det ganske Kræmmerlav til største Præjudis, Skade og Bespottelse, eftersom han er en Person, som udi Holland er bleven fallit, tilmed aldrig ret lært denne Handling, han nu befatter sig med, derfor antager han de meste Varer af andre i Kommission, sælger og afhænder dem for en ringe Provision paa usædvanlig, imod Privilegierne, gode Forordninger og egne Vedtægter stri­ dende Manér og Maade og derfor alene er kapabel alle andre, som slige Varer føre, at kuldkaste og ruinere“ . Han har vel det kgl. Privil. som Lærredskræmmer, men har højlig misbrugt det og bemænget sig med allehaande andre Kramvarer. Ha Kræm­ merne mente, at Kongen i mange Maader havde større Tjeneste, Troskab og Gavn af 100 og nogle ærlige Skatteborgere end af