SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Silkemanufakturerne. 37 ny Embede megen Lykke og Velsignelse, hvormed dette blev besluttet og videre ej forrettet idag.“ 31. Dec. 1680 udstædtes et kgl. Reskript af det Indhold, at Kongen havde i Sinde at indrette adskillige M a n u f a k t u r e r af Fløj el, Silke og Gyldenstykke, hvorfor han for Fremtiden for­ bød alle Købmænd og Kræmmere i Kjøbenhavn at indføre slige Varer fra fremmede Steder, dog var det dem tilladt at sælge, hvad de havde i Forraad. Dette var følgelig ikke videre behageligt for Kræmmerne, men dette Forbud fulgtes af mange lignende, der bleve endnu mere hæmmende for Handelen. 20. Jan. 1681 fik de end videre Opfordring fra Gehejme- raad v. Støcken i Anledning af de paatænkte Manufakturers Indrettelse, der skulde gaa ud paa Tilberedning af Gyldenstykke, Guld- og Sølv-Taletter, blommede Brokader og Venetian, Pund- Soy, Ferandin-Fløjel og Flos, om nogen af Lavet vilde gøre Til­ skud. Dertil svaredes, „at ved disse Tiders Tilstand og meget ringe Aftræk paa Kramvarer de ikke kunde resolvere sig, ikke heller deres Middel nu kunde tilstrække, noget Tilskud forud at gøre, dog vilde de, saa mange af dem, som handle med Silke og Fløjel, gærne tage imod saadanne Varer, naar de i sin Tid kunde bringes til Veje, som ere gode, og for saadan Pris, at de kunde blive af med dem igen“ . Kongen havde end videre 8. Jan. 1681 ladet en Forordning udgaa, i hvilken der tilsagdes Privilegium til dem, der vilde indlade sig paa at indrette enten Silke-, Ulden- eller Linned­ manufakturer. I den Anledning meldte sig straks efter en Mand ved Navn Henrik Corman, der i 12 Aar i Leyden havde fabri­ keret fint hollandsk Klæde og siden i Sverig havde haft Direk­ tion over et Vantmageri. Nu vilde han nedsætte sig her forat gøre fint hollandsk Klæde og Ratin. Men til at faa Værket i Gang, ved at indforskrive fremmede Mestere og Svende, den fine Uld og flere andre Materialer og arbejde et Aar vilde behøves 6000 Rdl., hvorfor han opfordrede til en Aktieteg