SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Silkefabrikken. 39 tilligemed deres Hustruer og Børn at bære andre Stoffer af Silke end dem, der ere forarbejdede her i Staden. 18. Jan. 1682 foresloge Kompagniets Patron ifølge et Paalæg, der var givet ham af Kongen selv, og Direktøren for Silke- manufakturet Interessenterne i Lavet at yde Bidrag til nævnte Manufaktur. Hertil svaredes, „ihvorvel de efter deres aller­ underdanigste Pligt forblive Hans kgl. Majestæt obligerede med al Formue, Liv og Blod, saa kunde de alligevel formedelst den slette Tids Tilstand og ringe Handels Skyld, som nu er iblandt Folk her i Staden, saavel for deres inden- som udenlands store bortskyldige Græld ikke, som de ellers vilde, med rede Penge til samme Værk kontribuere, men om Hans kgl. Majestæt kunde have noget allernaadigst Behag derudi, ere Kompagniets Interes­ serende udi al Underdanighed overbødige til, til samme Manu­ fakturs Fortsættelse ab indskyde den halve Del af deres For­ stræknings Kapital til H. kgl. Majestæt i Krigstiden, nemlig 6000 Rd l“ . Hermed var man nogenlunde tilfreds, men i September krævedes endnu 2000 Rdl., hvilken Sum blev tilskudt af 30 Silke­ kræmmere. Heraf blev Følgen, at nogle af Kræmmerne bleve Meddirektører for de nævnte Manufakturer; hertil valgte Lavet Thomas Oxsen og Barthold Stuve; de andre Direktører vare Henrik Schupp og Evert Weinmand. 26. Sept. var der allerede for 7181 Rdl. Varer i Silkemanufakturets Oplag. Herved vare Silkekræmmernes Interesser bievne knyttede til den indenlandske Fabrik, men det holdt haardt med at faa Lagrene rensede for de fremmede Varer; endnu 4. Juli 1683 be­ gærede Magistraten, „at de fremmede Silkevarer udi en aparte Bod paa Børsen at forhandle maatte opbringes, som straks og ufortøvet skulde ske, og dem ved en god og flittig Mand paa Børsen imod billig Provision at forhandle“ , hvilket ogsaa skede. 23. Sept. 1685 blev det dog enhver Kræmmer tilladt at faa sine Varer hjem igen og forhandle dem, som han bedst vidste og kunde.