SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Privilegierne af 7. Juli 1688. 43 Traad og alt livis som af Hor, Hamp eller Nellegarn kan gøres, og som ingen Gemenskab med Silke- eller Ulden-Vare kunde have, dog skal det ej hermed være forment adskillige Slags Lærred, som her i Landet gøres, endnu herefter, som tilforn, offentlig paa Torvene og Torvedagene at maa sælges“ . „Ingen maa herefter udi Lavet antages Handel at drive eller offentlig Krambod holde, uden han er over sine 25 Aar gammel; dernæst skal han bevise, at han den Handel, som han vil bruge, lært har, og derpaa sine Aar for Dreng og Svend ærligen udtjent. Derefter skal han af Magistraten, Oldermanden og en Del af de bedste Kræmmere examineres udi Regne- kunsten, Bogholderi, saavel udi enkelt som udi dobbelt, saa og om Vekselstil og Kurs baade her og andensteds, dernæst om hans Handels Natur og Egenskaber, om alle Delingerne, som ere paa Alen og Vægt, saa og hvad Forskel der er paa det Maal og Vægt, som her i vore Kiger og Lande bruges, imod det, hvormed paa andre Udenlands Steder maaies og vejes; des- ligeste skal han bevise, om han vil være Silke- og Ulden­ kræmmer, at han har 2000 Rdl. fri Midler uden Gæld til at be­ gynde sin Handel med, og om han vil være Lærredskræmmer, 1000 Kdl.; saa skal han og ellers give til Indgangspenge 25 Rdl., foruden hvis (hvad) han ellers godvilligen til de Fattige vil give.“ Kræmmerne skulde være forpligtede til at fremhjælpe Ulden- og Linned-Manufakturerne og give Haandværksfolkene Arbejde; de skulde handle med uforfalskede og ufordærvede Varer. Det skulde aldeles være forbudt Omløbere at sælge Silke-, Ulden- og Lærredsvarer, ej heller maatte Liggere udsælge deres Varer i smaa Partier i deres Huse eller paa deres Kammer. Kræm­ merne maatte derfor søge alle lovlige Midler til at føre Bevis mod saadanne Folk og ikke alene antaste deres Personer og føre dem til Stadens Arresthus, men deres Varer skulde være konfiskerede, hvis de vare af Silke, til Manufakturhuset, hvis de vare Uldent eller Linned, til Kræmmerlavet; de sidste Varer skulde straks bringes til dettes Kompagnihus og forblive der under Forsegling, til Dom var falden i Sagen. Forat ingen