SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

52

Privilegerede Kræmmere. Indpas af Lybækkerne.

men i slige Tilfælde maa grue for, at forskrive Varer fra frem­ mede Steder, helst efterdi de fremmede Personer, som af Eders kgl. Majestæt allernaadigst ere privilegerede med fri Handel, be­ tage os andre den Næring, vi ellers kunde have, hvilket og des­ værre forvolder, at mange af Kompagnibrødrene blive ruinerede“ . De nævnte p r i v i l e g e r e d eP e r s o n e r vare som oftest Udlæn­ dinge, hvem Kongen gav Privilegium paa at handle med samme Ret som Kræmmerne. Det var dog ikke alene disse, men ogsaa alle andre næringsdrivende, der maatte lide ved de enevældige Kongers Ret til at gøre Undtagelser fra de Enerettigheder, de havde givet Lavene. Klager over den formentlige Uretfærdig­ hed heri ville vi træffe i Mængde i de følgende Tider. 29. April 1697 blev der læst i Kompagniet et kgl. Brev, at Magistraten skulde frigive de Arrester, der vare gjorte paa lybske Indbyggeres Skibe og Gods. Kræmmerne havde nemlig konfiskeret nogle Galanterivarer, som det alene var Kræmmerne tilladt at handle med, og bedet Politimesteren som Kompagniets Patron om at haandhæve Kompagniets Ret i denne retfærdige Sag. Omtrent samtidig fremkom de med en Klage til Samme, „at der Aar efter Aar her i Staden indsniger sig en og anden Fusker, som desværre betager os Kræmmere en stor Del af den Næring, vi ellers kunde have, hvor iblandt ogsaa er en Person ved Navn Pierre Jaqves fra Tydskland, som'paa nogle Aars Tid Aar efter andet har været her med Silkevatter og som en Landstryger løber overalt omkring i Landet, Kræmmerne til mærkelig Skade; samme Person var og her ifjor og blev da tvungen til at føre samme hans Varer til Kræmmerkompagniet, dem der at for­ handle, hvor da Kræmmerne afhandlede ham et temmeligt Parti for en temmelig høj Pris, og efterat han blev bevilget at tage samme Varer fra Kompagniet igen, udi den Tanke, at han skulde have rejst bort dermed, maatte man dog fornemme, at han her i Staden løb omkring, Hus fra Hus, og solgte hvert Pund Silkevatter vel halvanden Mark ringere, end han det til Kræmmerne havde solgt“ . Nu var han kommen igen og Kræm­ merne bad Politimesteren om at hindre Gentagelser af hans Indpas.