SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Forbud mod fremmede Klædevarer. Fabrikkernes Detailhandel. 53

4 . Jan. 1698 meddeler et Reskript, at det var enhver af Kongens Undersaatter efter Mikkelsdag forbudt at komme til Hove i nogen Slags uldne K l æd e v a r e r , som ikke vare fabri­ kerede her i Landet, hvilket Klædekræmmerne havde at rette sig efter, idet det blev dem paalagt til den Tid at afsætte alt det fremmede Klæde og Uldstof, de havde i Oplag. Herom syntes de selvfølgelig ikke og indgav en Forestilling, hvori det bl. a. hedder: „at K. M. med naadige Øjne vilde anse Kræm­ mernes ringe Vilkaar og Tilstand, formedelst den slette Næring, som hos største Helen af dem findes, som en stor Hel haver forvoldet Silkemanufakturets Handling, hvor ved de mærkelig ere satte tilbage, tilmed og formedelst en Hel fremmede, som ved Eders K. Majestæts Brev allern. er tilladt Frihandel at bruge, foruden dem, som dagligdags indsnige dem at gøre Kræmmerne Indpas“ . Het vilde være Kræmmerne umuligt i saa kort Tid at afsætte deres Varer, „tilmed det og efter vores en­ foldige Tanker og ringe Mening er umuligt saadan Fabrik til fine Klæder og uldne Stoffer, Undersaatterne eller Landet til nogen Gavn eller Nytte her paa Stedet at indrette, og det af denAar- sag at den fine Uld her udi Landet ej kan haves“, og Ind­ førsel kunde ikke ske uden stor Vanskelighed, da det under Livs­ straf var forbudt at udføre den fra England. 2. April 1698 bevilgede Lavet 200 Rdl. til Børne- og Pest­ huset i 5 Aar, paa den Betingelse, at de Fattige bleve holdte fra Gaderne, men da dette ikke skede, fornyedes Bevillingen ikke efter de 5 Aars Forløb. 12. April 1699 indgik Kræmmerne med en Ansøgning til Magistraten,i Anledning af den slette Handel, „hvis Frugter idelig fornemmes ved det, at den ene efter den anden maa echappere og de andre, som sidde igen, have nok at bestille med at holde det gaaende“. De bad derfor Magistraten om at virke hen ti l , ' at Manufakturerne kun solgte deres Varer en Gros til Kræmmerne og ikke i smaa Partier, at alle Fuskere maatte afskaffes, af hvilken Nation de end vare, og at det ikke