SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Possementmagerarbejcle.

62

kan næppe forslaa til de mange hundrede Husarme, som deraf opholdes, og Børne- og Pesthusenes Indkomst kan ingenlunde uden Kapitalernes mærkelige Formindskelse strække sig til 400 å 450 arme Lemmers Underholdning, af hvilke næppe 150 med deres Arbejde kunne fortjene Føden. Altsaa begæres af Guds Børn her i Staden, 'som Gud har velsignet, at de til Stadens Befrielse for alle Slags Betleri vil lade sig i denne Kollektbog antegne for en viss Summa aarligen, hver efter sine Vilkaar og kristelige Medlidenheds Iver imod rette fattige Almisselemmer at betale til 2 Terminer, Paaske og Mikaelis“ . Yed Tilveje­ bringelsen af en Pengesum vilde opnaas: 1) at alle fremmede Betlere skulle blive bortskikkede. 2) Stærke og vanartige Tiggere sættes i Børnehuset eller andensteds at arbejde. 3) De, som her i Staden have Ægtefæller, Forældre eller Paarørende, som dem kunne og bør forsørge, tvinges til at holde sig inden Døre hos deres egne. 4) Krøblinge, Vanføre, hæslig fordærvede, alle gamle sanseløse og galne forsørges. 5) Spæde og smaa hjælpeløse Børn opfødes, Alt til den Ende at hele Staden kan blive befrit fra offentlige Betlere og en Hob rette Almisse­ lemmer blive til deres Nødtørft hjulpne og forsynede. Herpaa tegnede 51 Kræmmere sig for 248 Kdl. Desuden gav Lavskassen 200 Kdl. aarlig forat holde Tiggere fra Gaderne. I Marts 1706 beklagede P o s s em e n t m a g e r n e sig over, at Kræmmerne ikke købte hos dem, men forskrev de Sager, de forfærdigede, fra Udlandet, idet de mente, at Kræmmerne i det mindste kunde bestille hos dem de mest brugelige Sager, der ikke vare undergivne Moden og Forandringer. Kræmmerne paa- stode derimod, at Possementmagernes Priser og Stof ikke maalte sig med Udlandets og „hvad angaar Handel med Frynser, Snorer, Krepiner, Galioner, Agremaner af Guld, Sølv, Silke, Floret, Linned og Ulden, som har kunnet forefalde enten for vore egne Familier eller andre have kunnet behøve, have vi gærne og stedse hos Possementmagerne ladet forarbejde“ , men disse Sager brugtes nu ikke synderlig mere, „formedelst Falbula paa Klæder, Gardiner om Senge, Borddækkener, Gangklæder og