SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Knapmageme. Klager over den ringe Fortjeneste.

64

18. Nov. 1707 meddelte Oldermanden, at Kommercekollegiet skulde indgive en Betænkning til Kongen, om der burde fore­ tages nogen Forandring ved Lavenes Indretning, med Und­ tagelse af Barberernes og Guldsmedenes, hvorfor det ogsaa var venteligt, at Kræmmerne vilde blive indkaldte for Kollegiet, ved hvilken Lejlighed der kunde blive Anledning til at fremdrage et og andet til Kompagniets Bedste og Fremtarv. I Maj 1708 foreslog Kn a p ma g e r n e , at det maatte blive forbudt at indføre Knapper af massivt Sølv og Guld ligesom af guld- og sølvdrejet Silke og Kamelhaar. Kræmmerne svarede hertil, at de alle bestilte alle Slags Knapper hos Knapmagerne, endskønt deres Arbejde var ringere end Udlandets; 8 Lavs­ brødre havde i et Aar gjort Knapper til dem for 1950 Rdl. og man bestilte ikke mange i Udlandet, da Moden saa hastig for­ andres, men ellers vare de indenlandske saa dyre, at Officerer og andre lod dem dreje i Udlandet. „En Del af Knapmagerne, naar de ere bievne Mestere, arbejde siden ej noget med egne Hænder; i denne Stad kan det Slags Haandværksfolk bedre end nogensteds enten i Danmark eller Norge have Brød, om de gide arbejde og ej ville leve for kostbart enten i en eller anden Maade, og naar de kun ville være flittige og gøre godt Arbejde for nogenledes billig Pris og leve forsynlig, kunne de sig meget vel her ernære“ . I Anledning af, at en fransk Katholik Jean Pierre Volant søgte om Bevilling til at handle med Baand, Strømper, Huer, Forklæder, Livbaand, Knæbaand, Hovedsæt, Handsker, Knip­ linger, Tobaksdaaser, Sakse, i alt 32 Slags Kramvarer og Galanteri, beklagede Kræmmerne sig igen over deres daarlige Stilling; der var nok blandt dem, der handlede med saadanne Yarer, og de fleste baade paa Børsen og i Staden faldt det tungt at subsistere paa Grund af de mange Fremmede, som hemmelig og aabenbar brugte slig Handel tvært imod deres Privilegier, „hvorudover, Gud bedre desværre, vore Lavsbrødre for Mangel af Næring en efter anden krepere; vore Lavsbrødre ere ellers nu saa mange i Tallet, som de aldrig tilforn have