SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Ende paa Krigen 1720.

74

Gehejmekonseillet og Kommercekollegiet, men ej keller lierom kunde man blive enig, og Resultatet blev formodenlig, at man tog sine Katuner kos Holmsted og fandt sig vel derved, ti kans Fa­ brik vedblev vistnok længe at være i en blomstrende Tilstand. Sagen endte med det Hjærtesuk, som Oldermanden indførte i Protokollen ved Begyndelsen af Aar 1720:

Nu vi i Herrens Nafn og dette Aar begynde, Saa giv all Naades Gud os all Lyksaligked. I voris Compagnie lad os dog aldrig finde Forkrænklig Skrømterie, mens enig Kierlighed. Til køye Øfrigheds Respect vor Idræt lempe, Og lad til Opkomst os saa deres Naade faa, All Fuskeries Forderv realiter at dempe, Saa kan Artielers Rett engang urygget staa.

Uagtet der ikke er tilført Protokollen noget derom, saa synes Aaret 1720 at have været keldigt for Kræmmerne; i alle Fald maatte Tilendebringelsen af den langvarige Krig med Sverig have været en Lettelse for alle 'Hanske. Oldermanden begynder derfor Aar 1721 med følgende:

Hav Tak, du fromme Gud, du Godheds runde Kilde, At dn vor ydmyg Bøn, som Hiertet for dig bar, I nest afvigte Aar saa naadig køre vilde, Idet dn os med Tarf og Gavn Benaadet kar. Dertil den ædle Fred forleent i dette Rige, Hvorved og dette Haab tillige blev optendt, At vores Compagnie til bedre Flor skal stige, Stadfester Du det Haab, bliv (!) Lyken til os vend, Opvæck Vor Compagnies Idræt paa alle Sider Til dets Opkompst og Gavn, at Vi derved saa naar, Med Brøders Hierte Laug og Fliid til alle Tider Det Øyemerk og Maal, som ovenmeldet staaer.

Under Krigen var Statens Pengevæsen kommet i en elen­ dig Forfatning og Kongen havde udstædt Seddelpenge, der