KjøbenhavnskeBorgerOgAlmueSkolevæsen_1880-84

41 Børnenes Opførsel har i det hele været tilfredsstillende; i Maj blev en Dreng indlagt paa Internatet, særlig fordi han, som var et forældreløst Barn, levede under højst uheldige Forhold i den Familie, hvor hans ældre Broder havde sat ham i Pleje; paa Internatet er hans Opførsel ret tilfredsstillende. Skolens Bogsamling er med sædvanlig Omhu og Dygtighed bestyret af Viceinspektør, Kand. theol. Lund. For Pigeklassernes Vedkommende har Viceinspektrice, Frk. S. Wissing forestaaet Bogudlaanet. Bogsamlingen tæller nu 1900 Bind. De laantagende Børn have til Samlingens Vedligeholdelse bidraget omtrent 120 Kr.

I Skolebygningen bleve begge Portindgangene og samtlige Gange og Koridorer smukt oljemalede og Lofterne hvidtede; betydelige Reparationer foretoges paa Trappegange og Gulve.

Regnskabet over Skolepenge udviser for Skoleaaret fra 1ste August 1880 til 31te Juli 1881 en Indtægt af 13,180 Kr.; ved Sygdom tabtes 202 Kr., ved Restancer 182 Kr., medens 32 Kr, eftergaves.

2. Østre Betalingsskole.

Skolen begyndte Aaret 1881 med 1259 Elever (667 Drenge og 592 Piger); i Aarets Løb udgik 293Elever (161 Drenge og 132 Piger) og indkom 307 Elever (156 Drenge og 151 Piger), saa at Elevantallet ved Aarets Slutning var 1273 (662 Drenge og 611 Piger).

Samtlige Elever vare fordelte i 43 Klasser, 22 for Drenge og 21 for Piger; af Klasserne vare 8, 4 for hvert Kjøn, Forberedelses- (6te) Klasser.

Elevernes Fordeling i Klasserne var ved Aarets Udgang følgende: Drengekl.: Afgangsklassen 19, 1 A 26, 1B 16, 2 A 31, 2 B 31, 2 C 27, 3 A 34, 3 B 28, 3 C 29, 3D 26, 4 A 34, 4 B 24, 4 C 30, 4 D 24, 5 A 35, 5 B 34, 5 C 34, 5 D 30, 6 A 38, 6 B 38, 6 C 37, 6 D 38; Pigekl. Afgangsklassen 17, 1 A 18, 1 B 21, 2 A 34, 2 B 33, 2 C 23, 3 A 35, 3 B 32, 3 C 34, 4 A 33, 4 B 32, 4 C 36, 4 D 27, 5 A 31, 5 B 22, 5 C 29, 5 D 28, 6 A 35, 6 B 34, 6 C 34 og 6 D 28. Af Lærerpersonalet afgik fra 1ste Januar Hr.F / Hansen til Gasværksvejens Friskole; hans Timer fordeltes mellem Hr. Petersen og Hr. Jensen samt Hr. Larsen, der konstitueredes med 9 Timer, som senere ere forøgede til 19 ved en Omfordeling af Timer foranlediget ved Hr. Tops Afgang paa Grund af Alder og Svagelighed. Ligeledes afgik Hr. Johnsen paa Grund af anden Ansættelse; hans 10 Timer overdroges en ny Lærer Hr. Andersen. I Januar Maaned afgik Frk. Knipschildt ved Døden efter i lang Tid at have kæmpet med svækket Helbred og Sygdom. Mindet om hendes 15 Aars Virksomhed bevares af Skolen i taknemlig Erindring. Hendes Timer fordeltes mellem Frk. J. Olsen og Frk. Beck, der senere i alt fik 22 Timer ved Frk. Solters Afgang til vestre Friskole; ved samme Lejlighed fik Frk. Bendz 9 Timer og blev konstitueret her ved Skolen. 6

Made with