HestenPaaKongensNytorv

Ved Sommertid 1670 gav Majestæten Københavns Komman­ dant Ordre til at lade Det nye Kongetorv brolægge. O g Magi­ straten maatte tilsige Byens Borgere til at føre Sand og Sten til Torvet. Kongen skænkede gavmildt de omkringliggende Grunde til nogle af Adelens Repræsentanter, som til Gengæld maatte forpligtige sig til at opføre Palæer, der var Pladsen værdige, paa disse Grunde. Saaledes fik en enevældig Konge paa den T id Bor­ gerne til at gøre Brolægningstjeneste o g Adelen til at forsyne Kongetorvet med en forholdsvis ensartet monumental Bebyg­ gelse — alt til Hovedstadens Forskønnelse! I alt Fald opførte Rigets Admiral, Niels Juel, Palæet paa H jør­ net af Bredgade, det saakaldte Thottske Palæ, hvor den franske Legation nu har til Huse. Og Kongens »uægte« Søn, Ulrik Frede­ rik Gyldenlflve, byggede sit store Palæ, det nuværende Charlot- tenborg. For første Gang i Hovedstadens Historie blev der i dette Aar, 1672, givet Regler for de nye Bygningers Ydre. D e skulde være i to Etager og saa vidt muligt bygget efter samme Model. Dette Princip gennemførtes dog først i sin fulde Strenghed, da Frederik V lod Amalienborg Slotsplads med sine ensartede Pa­ læer anlægge. Men Kongens inderste Tanke med Planeringen af denne for­ nemme Plads — om man vil: Kernen i hele dette Torveanlæg, skulde være Billedstøtten af ham selv, Forherligelsen af Enevæl­ dens Konge til Hest, som Folket var fortrolig med ham fra de daglige Rideture. Det skulde blive en Rytterstatue helt paa Højde med dem, han havde set i Paris o g Versailles — til evig Paa- mindelse af kongelig Majestæt. O g den skulde placeres i sæfligt Forhold til Gyldenløves Palæ, altsaa til det nuværende Charlot- tenborg. Man kan derfor ikke tale om Statuen uden ogsaa at tale om Torvet. D e hører sammen, som et Billede og dets Ramme. T il at udføre Rytterstatuen benyttede Kongen en fransk Bil­ ledhugger, Abraham César Lamoureux. Der har været lidt Usik­

10