HestenPaaKongensNytorv

derdanig Bønskrivelse til Kongen om en beskeden Pension til Moderen, men Rentekammeret, der aabenbart har haft en meget daarlig Hukommelse, skrev i sin Indstilling til Kongen : »Suppli­ kanten er os ikke bekendt, o g hendes underdanigste Ansøgning beror paa Eders Majestæts blotte Naade«. Men saa længe Lamoureux levede, kunde han glæde sig ved Kongens Gunst. Ogsaa Folket var tilfreds med Kongemonumentet. O g Sag­ kundskaben udtalte sig smigrende. Den svenske Arkitekt Tessin, Stockholms Slots Bygmester, syntes i det store o g hele godt om Rytterstatuen, men fandt dog Hjørnefigurerne mindre heldige. Som det vil erindres er kun de to af Figurerne modelleret af La­ moureux, de to andre blev udført af Broderen. I vore Dage har Sagkundskaben i Skikkelse af Billedhuggeren, Professor Einar Utzon-Frank, udtalt sig med stor Beundring om »Hesten«. O g da Rytterstatuen i et Opraab fra Komiteen til dens Genrejsning, blev omtalt saaledes: »I Virkeligheden er Chri­ stian V ’s Rytterstatue et Kunstværk af Rang, nøje slægtforbundet med de bedste klassiske Rytterstatuer og navnlig med den for­ nemste og mest berømte, Statuen af Marcus Aurelius paa Capito- lium i Rom «, blev Professor Utzon-Frank i den Anledning spurgt, om han vilde godkende disse Ord, hvortil han svarede: »D er er forsaavidt et indre Slægtskab mellem Marc Aurel-Statuen og alle Rytterstatuer, der er noget ved, ogsaa Hesten . . . den hører til Verdens bedste Rytterstatuer, det er et absolut fremragende, kunstnerisk beaandet Værk, helt i Barokkens Form o g med alle klassiske Traditioner i Behold ...« Overfladen var overalt fint og følsomt behandlet, o g ganske særlig fremhævedes den pragtfulde Modellering af Kongens H o ­ ved med den stadig lige levende o g maskuline Karakteristik. I sin lille Pjece om Rytterstatuen har Amtmand Ulrich med Rette fremdraget disse Linier, som selve Thomas Kingo skrev un­ 20