HestenPaaKongensNytorv

numentet, var ikke blevet helt opfyldt. Men der var skaar lovende Bresche i det og en Sti ført ind gennem Anlægget helt op til Statuen. Studentersangerne indledte Højtideligheden med at bring Studenternes Sangerhyldest til det nye, men dog gamle o ditionsrige Monument. Amtmand Ulrich talte og genopfris kort »Hesten«s omtumlede Levnedsløb. Og med en Henty til de symbolske Figurer paa Sokkelen udtalte han tilsi »Maatte Statuen være et Symbol paa Fremtiden«. Under Klapsalver modtog Københavnerne Christian V, Presenningen faldt. Indenrigsminister Kjær modtog paa sit Mini­ steriums Vegne Statuen og lovede at hæge om den, og Overborg mester H. P. Sørensen hyldede »Hesten«, der, som han sagde var saa populær, at Befolkningen var paa »Fornavn« med Saa sluttede den lille Festlighed i Anledning af en stor Be hed i Byens Historie med, at Studenterne atter sang. Paa værdig Maade skuer nu Christian V fra sin Hest ud det gamle smukke Torv. Det er naturligvis altid et Savn — kunstnerisk, at skulle miste det gamle — men det bestaar den nye Statue paa en Maade, som baade Lamoureux, Kong Folket kan være tilfreds med. Tilbage bliver da kun at haabe paa, at den kønne Ønsked som Kay Ulrich giver Udtryk for i sin Pjece angaaende Sta og Anlæggets Fremtid, maa gaa i Opfyldelse. »Det er ogsaa vort barnlige Haab..., at det maa lykkes faa det yderste Gitter befriet fra »Hønsenettet«, og med de Magistrats Bistand og Billigelse faa anlagt to Spadserestie vinkelret skærer hinanden gennem Gitteret og ind til »Hes Lykkes det at skabe Lydhørhed for denne Tanke, skulde de »Hesten«s inderste Gitter skabes en lille fredlyst Plads. I d Ydersider skulde der være Bænke, flankeret af Lygter saa 42