FortegnelseOverBeliggenhedenOgHøjdenAf.._1945

X

nes Overflade i M idten over et fast Nu lpunk t, f. Ex. Daglig Vand­ højde af H av et bestemt ved Enden af hver Gade, samt alle Punk­ ter, hvorfra Vandet flød til begge Sider, og Rendestenenes Strøm­ ningsretning angivet med Pile. Desuden ønskede man opgivet H avets sædvanlige højeste og laveste Vandstand, regnet fra M iddelvandstan­ den eller fra den daglige Vandhøjde i H av et samt Vandstanden i Byens Søer: Lersøen, Damhussøen, Emdrupsøen, Peblinge- og Sorte­ damssøen. Stadskonduktør Schlegel giver et meget omstændeligt Svar, hvoraf det fremgaar, at det drejer sig om et uhyre omfattende Arbejde, idet der nemlig ikke findes noget samlet Kort over Byen, og et saadant derfor først maa udarbejdes, hvilket er baade omstændeligt og kost­ bart, idet Schlegel anslaar de samlede Omkostninger ved de begærede Arbejder til mindst 5000 Rdl. D ette virkede noget afskrækkende paa Vandkomm issionen, som herefter paa Formandens, Konferensraad H . C. Ørsteds Foranled­ ning raadførte sig med daværende Lektor — kort efter Vandinspek­ tør og senere Professor — Christian Gottfred Hummel, som mente, at man maatte kunne supplere de eksisterende forskellige Kort (Ra- werts Brandkort), og at dette maatte være tilstrækkeligt godt Grund­ lag til Indlægning af N ivellementsresultaterne. I en Skrivelse af 1 1 . April 1845 til Vandkommissionen gik Bor­ gerrepræsentant, Jernstøber P. F. Lunde kraftigt ind for en Anbrin­ gelse af faste Kotemærker paa de solideste Hjørnehuse, hvilket han fandt langt bedre end Angivelse blot paa et Kort; han anførte saale- des bl. a.: »Det v il nemlig indsees, at hvilketsomhelst, endog det mest detail- lerede og nøjagtigste, N ivellem en t over Byen har intet at betyde, naar man ikke vedblivende har visse faste Udgangspunkter at orientere sig fra. D et nytter ikke, at man i Fremtiden har det, som nu for Tiden maatte anses for mest fuldkomneste Kort, liggende for sig, naar man ikke havde sikret sig disse uforanderlige Normalpunkter Disses Uforanderlighed og Mængde er det, som skal medføre, at N ive lle- mentet i Fremtiden vedbliver at være brugbart.« Efter forskellige Overvejelser besluttede Vandkomm issionen im id­ lertid at indskrænke sig til saa meget N ivellem en t, som var nødven­ digt til at danne Grundlag for en ny Plan for Københavns Vandfor­ syning, og man vedtog 1 0 . Juli 1845 at overdrage N ivellementsarbej- derne til Kaptajn, kgl. Landmaaler C. F. Tuxen for Honorar fastsat af Kommissionen, medens Assistancen ydedes af Kommunen gennem Lektor Hummel, som i Mellemtiden var blevet Vandinspektør.