AndersSandøeØrsted

82

T I D E N T I L 1 8 1 3 paa min Samvittighed at have overført min Fantasis Drømmebille­ der fra Poesiens Verden ind i det prosaiske Livs Virkelighed. Dig kan jeg sige det, thi du vil forstaa mig, at vi alle tre sværmede med hverandre i dette Ords højeste Betydning (Weltbedeutung), idet vi alle tre ringeagtede Verdens sædvanlige Adspredelser og ikke anerkendte nogen anden Mennesket værdig Nydelse end den aandelige eller i det mindste den oplivende og besjælende, idet at vi under filosofisk, religiøs og ægte poetisk Lekture og Samtale som oftest er os selv nok og i det højeste kun spørger om nogle enkelte, hvoriblandt den guddommelige Kemiker H. C. Ørsted staar øverst. Sandheden er, at mit Indres skønneste og tillige varmeste Ønske som Verdensborger er, at hver Mands Hus engang maatte blive med Hensyn til Humanitet og sand Værdighed ligt min nu­ værende Eremitage. Thi to slemme Ting vilde i det mindste da være mindre paa vor Jord: Brøde og Dumhed.“ A lle Breve taler ganske aabent, og gamle Oehlenschlæger paa Frederiksberg, der senere i 1810—d l tog sig af August Baggesen, var med i det Dus­ broderskab, der gjorde ham til Baggesens „Fader“ og Sophie til dennes „Søster“. Ved Baggesens Tilbagekomst i Nov. 1811 modtog Fru Ørsted ham imidlertid koldt. „Vi ser ham kun sjældent hos os, hvilket i Følge den Overbevisning, jeg har om ham, er det, jeg ønsker mest,“ skriver hun til F. C. Sibbern, og A. S. Ørsted skriver den 6. Februar 1813 til sin Broder: „Baggesen er her i Vinter og ventede vel, at Naadens Dør engang skulde aabnes for ham, men forgæves. Han kommer naturligvis ej til os ikke heller til Oehlen­ schlæger“ 32). Baggesen havde aabenbart med sin upaalidelige Na­ tur skuffet Tilliden, og det var gaaet med dette som med saa mange af hans fortrolige Venskaber: det havde ikke udholdt Aarenes Prøve. F. C. Sibbern, den senere mangeaarige Professor i Filosofi, var født 1785 altsaa 3 Aar yngre end Fru Ørsted, hvis Venskabsfølelse overfor ham ogsaa havde en mere moderlig Karakter. Sibbern stu­ derede Jura og tog Embedseksamen i 1810, men havde tillige dyrket Filosofien og andre Videnskaber, og i 1811 blev han Dr. phil., hvorpaa han i to Aar var udenlands. I Foraaret 1808 deltog han i at vaage hos Ørsted under dennes Sygdom. Noget senere blev han Ven af Huset og var hyppig Fruens Ledsager paa hendes dag­ lige Spadsereture mest omkring paa Frederiksberg, hvor Ørsteds