AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 83 laa paa Landet hver Sommer til langt ud paa Efteraaret. Boligen var i Smallegade ligeoverfor Gadekæret i en lav Stueetage. Paa Ture i Frederiksberghave viste hun sig gerne i Søndagspublikum­ met med sin elegante Holdning og smagfulde Paaklædning, og i Trælysthuset i Søndermarken forelæste Sibbern for hende af Ho­ mer, Sofokles og Platon. Under hans Rejse optog de en Brev­ veksling, der førtes paa Tysk for Sprogøvelsens Skyld, og Sib­ bern vedligeholdt gennem Aarene sin varme Beundring og Ven­ skab for Ægteparret. Ogsaa han betoner, at Ørsted trods sin Travl­ hed ikke stod udenfor Husets Omgangskreds; han holdt nemlig op med Arbejdet Kl. 9 om Aftenen for at adsprede Tankerne inden Sengetid 33). „Han var ikke den Mand,“ siger Sibbern, „der indeslut­ tede sig i sit Arbejdsværelse men med en sjælden Aabenhed og Villighed var han tilgængelig for enhver, deltog gerne i selskabe­ lige Samkvem og var saa livlig i dem, at vi meget vel kender hans mangfoldig spillende Vid og hans Sjælefrihed, som saa let syntes at kunne kaste Arbejdets Tryk fra sig, og hvori altid den livligste Godmodighed og Menneskekærlighed spillede.“ Denne Sjælefrihed besad Sibbern dengang ikke selv i sit Forhold til Ørsteds Hustru. Han kæmpede med en dyb Forelskelse, som det først efterhaanden lykkedes hans energiske Optimisme at omstøbe til Venskab. „Ga- brielis Breve“, som han skrev 1813— 14 men først udsendte 1826, gemmer Minderne om denne Bølgegang i hans Sind og lader Sophie Ørsteds Billede træde frem med hele Guldalderens Idealitet. („Ga- brielis, næsten ganske som den er udkommen, fik jeg forelæst hende i hendes sidste Leveaar. Hun hørte den med Interesse“ (F. C. Sib- berns Optegnelser tilhørende Frk. P. Scharling)). Det nære aandelige Fællesskab, der op gennem Aarene havde bestaaet mellem de to Brødre Ørsted, kunde ikke blive mindsket ved, at den yngstes Hustru var traadt til. Hun havde Berørings­ punkter nok ogsaa med Hans Christians særlige Interesser, og hans hele Personlighed harmonerede paa det bedste med hendes. Hun skriver den 8. Marts 1806 til sin Broder34) : „Af min lille velsig­ nede Svoger lærer jeg Astronomi i Vinter. Han lever godt; det er en Trøst at se det Menneske, han er tilfreds med Nutiden, glæder sig til Fremtiden, er bestandig i Aktivitet, og den sødeste Harmoni, man kan ønske sig, hersker i hans Sjæl.“ Et Brev af 5. August 1806 fra H. C. Ørsted til Oehlenschlæger fortæller om deres Læs- 6 *