AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3

8 7

tion noget. Det var et Konkurrenceforetagende til det juridisk­ praktiske Selskab (i dette blev han i 1812 Præses i „Overretten“ ), idet han dog for det første ikke kunde love nogen Øvelse i mundt­ lig Procedure og Votering som i Selskabets „Overret“ (svarende til Højesteret). I sin Mindetale over Retshistorikeren Professor Kolderup-Rosenvinge (Vidensk. Selskabs Fhdl. 1850. S. 97) siger Ørsted om sin Manuduktion, at den „gik ingenlunde ud paa at føre de unge Mennesker ad den genneste Vej til Eksamen, men jeg arbejdede efter Evne paa at sætte dem saaledes ind i de Viden­ skaber, der hørte til Retsstudiet, at de i Sandhed tilegnede sig sam­ me . . . Da dette var temmelig bekendt, og man derhos vidste, at jeg i meget havde andre Tanker end Universitetets Lærere og Eksaminatorer, saa var det naturligt, at jeg fornemmelig blev søgt af og for dem, hvis Maal gik noget videre end til at komme vel fra juridisk Eksamen.“ Da K.-R. i 1810 meldte sig, tog Ørsted imod ham, uagtet han da var ved at indskrænke sin Manuduktion. Til den frie Forfattervirksomhed kom Arbejdet med Udgivelse af Domme og det af andre Forfattere leverede Stof til Tidsskrifterne. Ved Reskr. af 13. Januar 1809 oprettedes der endvidere efter For­ slag af Sjællands Biskop et Seminarium for teologiske Kandidater i Stiftet til deres fortsatte gejstlige Uddannelse, og ved dette Pasto­ ralseminarium, der fik sit Auditorium i Bispegaarden, ansattes As­ sessor Ørsted som Lærer i Kirkeretten „i hele dens Omfang“ ; hvert Kursus heri skulde tilendebringes paa et halvt Aar. Seminariet bestyredes af dets Lærere under Ledelse af Stiftsprovst Plum. Der­ med havde Ørsted faaet en Anerkendelse af sine særlige videnskabe­ lige Forudsætninger. En anden smuk Anerkendelse blev ham til Del, da han den 21. December 1810 som en „ved Skrifter bekendt Lærd“ blev indvalgt i det kgl. danske Videnskabernes Selskab (Beretning 1811. S. 8 ). Om hans skrantende Helbred er tidligere talt. I Slutningen af denne Periode indtraadte et langvarigt Sygdomsforfald. Han var fraværende i Højesteret den 13. til 23. Oktober 1812 og derpaa atter fra 2. November til 1. Februar n. A. Her skal til Slut med­ deles et af de ikke mange Breve, der haves fra hans Haand til Broderen, og som omhandler denne Modgang. H. C. Ørsted var i Udlandet og havde opfordret ham til at tage Forstrækning af de Pen­ ge, han indelaa med for ham. Brevet 42) er dateret 29. Decbr. 1812.