AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 91 til afdøde Generalauditør Nørregaards Forelæsninger over den dan­ ske og norske private Ret“, hvoraf første Bind udkom 1804, andet 1806 og tredje 1812 henholdsvis paa 337, 347 og 451 Sider. Der­ næst „Systematisk Udvikling af Begrebet om Tyveri og denne For­ brydelses juridiske Følger samt andre dermed forbundne Rets- materier tilligemed Vink til vor Tyvslovgivnings rigtige Bedøm­ melse“, der udkom 1809. Endelig „Ny dansk Formularbog“ (1811). Hertil kom benved 70 større og mindre Tidsskriftartikler, udgørende over 2000 Sider i lille Format. Lauritz Nørregaard, født 1745, var fra 1782 til sin Død i 1804 Professor i Lovkyndighed, desuden Generalauditør ved Søetaten og ekstraordinær Assessor i Højesteret. Han var en anerkendt dygtig Docent og Forfatter til fuldstændige Universitetslærebøger, der i god Form byggede videre paa ældre Lærebøger. Hans Privatret betegnes af Ørsted et Sted som den mest ansete Lærebog over den danske Lovkyndighed, vi besidder. Hvorledes han som Dreng havde studeret Nørregaards Naturret og som Student samlet Noter til Privatretten paa gennemskudte hvide Blade i sit Eksemplar af Bogen, er foran omtalt. Det var ifølge hans Fortale netop disse Notater, der udgjorde Stammen til Supplementet. Tanken havde været, skriver Ørsted, at de skulde „tjene som Materialier til et nyt System, hvortil jeg fandt vor Lovkyndighed saa højlig trængende, og hvis Udarbejdelse det var min faste Agt at paatage mig, saa- fremt ikke en dueligere Haand forekom mig“. Han udvikler nu, at vel „de for den størtse Del interessante Forretninger,“ som er forbundne med Assessorembedet, langtfra er ufrugtbare for Teorien, idet Embedet tvertimod giver „Teoretikeren rig Anledning til at skue dybere ind i mange Retsforholds Væsen, end han vilde have været i Stand til uden dette Hjælpemiddel,“ men da han tillige maatte ofre meget af sin Tid paa Manuduktion, raadede han kun over „yderst faa Fritimer“. Derfor kunde hans Fremstilling ikke hæve sig over Noteformen. „Et nyt Systems Udarbejdelse har jeg vel ikke turdet paatage mig, thi den totale Reform, som jeg finder fornøden i de hidtil udkastede Systemers Organisation, fordrer en dybere og mere vedholdende Overtænkning, end jeg i min nær­ værende Situation kan anvende.“ Længe havde han bestemt sig til „at resignere paa al omfattende litterær Virksomhed, men dog opvaagnede omsider min gamle Drift igen“.