AndersSandøeØrsted

94 T I D E N T I L 1 8 1 3 eviget sig selv i sine Værker, men endnu bærer ingen af hans Vær­ ker Evighedens rette Stempel“. Efter Gennemgangen af Juridisk Arkiv Nr. 3— 22 udtales en Beklagelse af, at saa mange fortrinlige Mænds Bestræbelser rettes paa Bearbejdelsen af Lovkyndighedens mange Dele i Stedet for at bruges til at frembringe et bedre System af Love. Denne sidste Betragtning var Ørsted selv inde paa i sin For­ erindring til Tyveriafhandlingen, hvorom det iøvrigt oplyses, at Trykningen allerede var paabegyndt i Foraaret 1807 men at „det fjendtlige Tog“ og andre Forhindringer deriblandt Sygdom sinkede den ikke afsluttede Udarbejdelse. Han slaar nemlig til Lyd for en Kodifikation af Straffelovgivningen, idet han udvikler, at det vel i Skriftet har været ham en kær Pligt at fremhæve de lyse Sider af Forordningen 20. Februar 1789 [om Straf for Tyveri] „dette skønne Fænomen af Humanitet og Visdom i vor Straffelov­ givning“ og at gendrive dem, der mener, at Samfundets Sikkerhed har tabt ved dette første afgørende Skridt til vor gamle Straffelovs Reform, men at han dog ikke har kunnet holde sig tilbage fra med Frimodighed at paavise de endnu tilbageblivende Ufuldkommen­ heder i den ældre Lovgivning. Dem kunde der vel nu „være Tid at raade Bod paa, især hvis Landsfaderen snart maatte finde Tiden moden til at skænke os en ny fuldstændig Straffekodex“. Dette Arbejde peger da fremad mod Lovgivningsfaget, og det er beteg­ nende for Ørsteds særlige Interesse for det strafferetlige, at han af­ brød Supplementets planmæssige Fortsættelse for at indskyde dette 418 Sider store Værk mellem Hovedværkets 2. og 3. Bind. Ogsaa Formularbogen (1811) kom ind imellem. Den var 3. Ud­ gave af et paa Soldins Forlag udkommet tidligere vistnok anonymt Værk. Det var nu „næsten aldeles omarbejdet og forsynet med udførlige Anvisninger“. Forordet viser, at Ørsted var kommen lidt hovedkulds ind i dette Arbejde, der blev større end ventet. Bogen oplevede flere Oplag. Dernæst vil vi lade Tidsskriftartiklerne passere Revue med sær­ ligt Hensyn til, hvad der foreligger om Motiv og Anledning til de enkelte Bidrag; de mange kortfattede Noter til Domme kan natur­ ligvis ikke nævnes. I 1801 oplæste Ørsted i Selskabet For Sandhed et Manuskript om Regeringens Ret til at ophæve eller forandre Stiftelser, som pri-