AndersSandøeØrsted

98 T I D E N T I L 1 8 1 3 at fremstille, maa blive vort naturlige Udgangspunkt, og det saa meget mere som hans almindelige Retsideer ikke blot paa det nøjeste hænger sammen med hans hele Personlighed men ogsaa altid var virksomme i hans Behandling af foreliggende Æmner. Hans Forestillinger om Retsordenens Maal og Eksistensgrundlag var ogsaa bestemmende for hans Forestillinger om, hvorledes man skal bygge Love, og hvorledes man skal fortolke og anvende dem, kort sagt for hans Metode. Hans almindelige Udviklinger staar der ikke som Pynt og Zirat eller af blot konventionelle Hensyn men for at tjene til at gøre Arbejdet med Opgaverne des mere helstøbt og som Udtryk for en Livsanskuelse. I Trykkefrihedsskriftet havde Ørsted „stiltiende“ taget Afsked med de naturretlige Systemer specielt Fichtes, se foran S. 9 og 29, for at udtrykke sig paa sin egen Maade. „Kort og almenfatteligt“ havde han fremstillet Retsvidenskabens Grundprincip saaledes: For­ nuften tilsiger, at Menneskets Attraa efter en mod Indgreb og For­ ulempelse betrygget Tilværelse („udvortes Frihed“ ) kun kan til­ fredsstilles, naar Staten træder til med sine Magtmidler og be­ stemte Love, og da kun med den Begrænsning der følger af, at an­ dres udvortes Frihed ogsaa skal betrygges. At underordne sig Sta­ ten, saalænge den ikke helt er hørt op at svare til sit Øjemed, er derfor moralsk Pligt. Hermed kan sammenholdes en prægnant Ud­ talelse i Supplementet III 290: „Den eneste Maade hvorpaa Rets­ læreren kan sikre det borgerlige Samfunds Grundvold, er, naar han godtgør, at Staten er den eneste retmæssige Form for det menne­ skelige Samliv, og at Fornuftbudet om at leve i en Stat er uden praktisk Betydning og Virkekraft, naar man ej anser det for enhvers Pligt at ære de Former, hvorunder der i den ham omgivende Virke­ lighed eksisterer en Stat uden al Forskning over Maaden, hvorpaa samme fra først af blev stiftet; en Pligt der saaledes langt fra at skulle deduceres af den private Rets Teori om Forbund, tvertimod en Basis for hele den private Ret altsaa og for Forbundsretten.“ Og endvidere sammesteds S. 349: „Den naturlige Retslære er ej andet end en Videnskab om den Form for det udvortes Samliv, som for Menneskets Bestemmelse er den fordelagtigste.“ Han er altsaa ude over Teorien om Statens Dannelse ved en Overenskomst mel­ lem Borgerne. Han grunder heller ikke Staten paa den fra en Her­ sker eller en styrende Klasse udgaaende Magtudfoldelse. Han gaar