AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 101 Forestillinger uden Indhold og Betydning, Menneskehedens og hvert enkelt Individs Skæbne et planløst Kredsløb, en tantalisk martrende Stræben, al Nydelse der søges i andet end det, der pirrer Sandseligheden med Lyst, et barnagtigt Fantasispil. Selv Ideen om Ære og Retskaffenhed kan uden Religionens Hjælp ikke forstaas og retfærdiggøres; thi naar Ideen om Gud tænkes bort, har den ingen Realitet; den har blot sit Sæde i dens Dyrkers subjektive Forestilling uden at staa i nogen levende virksom Forbindelse med Universum. Den i sin Form fornuftmæssige Handling har ingen virkelig Indflydelse paa en Fornuftplans Iværksættelse.“ Videre udvikles det, at den ægte Dyd og Retskaffenhed forudsætter, at det højeste Gode og den egentlige Nydelse søges udenfor den sanse­ lige Verden i blot Harmoni med Fornuftideer, hvilken Tænkemaade allerede er Religion, som Sindelag betragtet. Kun naar hertil kom­ mer en religiøs Overbevisning, vil der dog vindes fuldkommen Klarhed, Fred, Ligevægt og Fasthed. Forholdet mellem Religionen og Moralen maa bestemmes saaledes, at Moraliteten er det første men Religionen det største. Han undersøger nu først, om Staten, som Stat betragtet, har no­ gen væsentlig Interesse i, at dens Medlemmer har Religion, og der­ næst om det er fysisk og moralsk muligt ved offentlige Foranstalt­ ninger at sørge for denne Interesses Fyldestgørelse. Selv i den som blot Sikkerhedsindretning konstruerede Stat maa der være Interesse i Religionen som Middel for Statens Formaal. Vel hævder nogle, at Staten kun behøver at betjene sig af udvortes Midler til at opretholde den udvortes Orden, nemlig en mod de udvortes Goder rettet Tvang, der rammer Egennytten. Hertil be­ mærkes straks, at en Stat, hvor enhvers Ret paa det fuldkomneste var betrygget, men ene ved Hjælp af Frygt for Rettersteder og Fængsler, uden at Retskaffenhed, Kærlighed, Tillid og Æresfølelse havde Indflydelse paa Statsstyrernes eller Undersaatternes Hand­ linger, vilde være en højst modbydelig og stødende Genstand. „Hvo vilde ikke hellere leve i en af vore virkelige Stater med alle deres Mangler og Fejl, med alle de mangehaande Farer hvorfor den ret­ lige Sikkerhed i disse er sat blot, end i en Stat anlagt efter hin Idé. Men det er heller ikke rigtigt, at Tvangsanstalternes fuld- komnere Organisation kan ophæve Sikkerhedens Afhængighed af Borgernes gode Vilje. Fichte søger forgæves at udtænke et System,