AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 103 i Sædelæren bevæger sig, som Titlen viser, paa det etiske Omraade, hvor Ørsted vender sig mod Schleiermachers Fordring om Dra­ gelsen af en saadan skarp Grænselinie mellem det befalede og det forbudte, der skulde gøre det let med god V ilje altid at finde den rette Vej i Livets forskellige Tilfælde. Overfor dette gør Ørsted opmærksom paa det individuelles Betydning. Fornuften fremstiller sig ikke blot som Fornuft overhovedet men hos ethvert menneske­ ligt Individ i en vis bestemt, dette Individ alene egen og hans Væ­ sen som fornuftigt Individ bestemmende Skikkelse. De fornuftige Væsner kan ikke levere deres Bidrag til den fælles Fornuftplans Udførelse anderledes end hver i den ejendommelige Form for hans fornuftige Natur. Dette kommer i Betragtning ved den enkeltes Valg af den særegne Del af det store Fomuftrige, til hvis Be­ arbejdelse han fornemmelig ofrer sit Liv og sin Kraft, og i Maa- den hvorpaa han virker i denne Kreds. At enhver troligen udvikler og fremstiller det evige i den Form, hvori det vil fremstilles ved ham, maa være hans ædleste Bestræbelse. Ikke saaledes at forstaa, at enhver skal følge sin individuelle Natur, saaledes som han een Gang forefinder den. Vi bør efterforske Grundformen for vor for- nuftige Individualitet, udgrunde hvilken den Idé er, som den Evige har søgt fortrinligvis at aabenbare gennem os, og hvorledes han har villet aabenbare den; og det saaledes udfundne Fornuftkald skal vi forblive tro, men alle de urene og fremmede Bestanddele, som vi har optaget i vort Væsen, har vi at afsondre og bortkaste. Hertil udfordres vistnok megen Anstrængelse og Selvkamp. Intet er jo heller almindeligere, end at Mennesker af Ladhed, Forfænge­ lighed eller Egennytte forsømmer deres egentlige Fornuftkald eller griber efter et tilsyneladende større Formaal end det, som deres Natur pegede paa. Der forefindes en utallig Mængde forskellige Individer, hvert med sin Ejendommelighed, uden at noget af dem nogensinde kan smelte sammen med et andet eller med den ab- solute Fornuft selv; Invidualiteten sætter Skranke for Fornuftens Stræben efter at gennemskue Sammenhængen mellem Enhed og Mangfoldighed. Imidlertid vilde der dog kunne frembringes en Lære om den ved de forskellige Anlæg bestemte forskellige Kreds af Pligter og her fremsættes en Udtalelse, der viser Forstaaelse af det nationale: „Ethvert Folk, naturligvis ikke den Mængde af Men­ nesker, som en vilkaarlig Politik har forbundet til eet Legeme, men