AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 105 givningen. Det vilde være ønskeligt, om de Skribenter, der kræver den rette Grænse og Form for enhver menneskelig Virksomhed forud nøje afmaalt efter etiske Begreber, forsøgte dem „paa den vistnok etisk betydelige Forretning, hvorved Statens Overhoved danner Lovene for det retlige Samliv.“ Heller ikke naar en Lov er givet, er det muligt at finde saa sluttede Formler for de deraf følgende Pligter, at Grænserne ikke ofte kan være tvivlsomme. Tii et lignende Resultat vil man endog komme ved den tilsyneladende saa klare Sanddruhedspligt, naar man prøver Udstrækningen i det virkelige Liv. Det sædelige Liv er efter det foranførte ikke blot Videnskab men Kunst, og hvad Videnskaben kan gøre for at danne denne Kunst, er blandt andet at levere en hensigtsmæssig Bearbejdelse af den moralske Kasuistik, hvorved den sædelige Takt vejledes i Be­ dømmelsen af de Tilfælde, der ligger paa Grænserne af de etiske Begreber og Formler. „Forresten vil vi, selv forsynede med den grundigste etiske Viden, den mest levende og dannede etiske Takt og de bedste Indsigter i Naturen af de Livsforhold, hvis Behand­ ling falder i vor Virkekreds, ofte hvor sædelige Opfordringer af modsat Slags møder, være i Uvished om, hvad der bør vælges. I denne Uvished har vi at handle efter den rimeligste Indsigt, vi ved at skaffe os, og maa da berolige os ved den Tanke, at om vi end ikke træffer det rette, saa har det dog ikke manglet os paa redelig og virksom Vilje til at skaffe os den bedste Kundskab og at udføre den erkendte Pligt. En absolut Sikkerhed i vor Handlen kan vi i den relative Sfære, hvori vi har at bevæge os, ikke vente, fordi dertil fordredes en absolut Sikkerhed i vor hele Viden om Gud, Menneskene og Verden, af hvilken Viden Rigtigheden af vor Handlen er betinget.“ Den af Kant og Fichte opstillede Lære om Samvittighedens Ufejlbarhed kan ikke fastholdes. Ørsted slutter sin smukke og tankerige — her i et Grundrids gengivne — Afhand­ ling med den Bemærkning, at vi vel ugerne erkender Afstanden mellem Teori og Praksis i Etiken, men at det paa den anden Side ikke kan nægtes, „at der ogsaa gives et ligesaa uudsletteligt Grund­ træk i vor Natur, der afskyer at indknibe det hele Menneskeliv og dets Bevægelser under staaende al ejendommelig og fri Behand­ ling af de os mødende Forhold udelukkende Formler. Disse to stri­ dige Drifter passer sig og vel sammen hos et Væsen, hvis Bestem