AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 107 paa Retten, kunde han allerede af denne Grund ikke forholde sig ens overfor Forfatteren, da anden Udgave udkom; men ret væsent­ lige Modsætninger var der iøvrigt allerede tilstede i 1799. Medens Schlegel fulgte Kant i at opfatte Morallærens Princip som tillige indeholdende Retslærens, sondrede Ørsted med Fichte skarpt mel­ lem Retslærens og Moralens Principer, og medens Schlegel i sin Retslære vilde beskæftige sig med den saakaldte Naturstand, ansaa Ørsted ikke dette som en reel Videnskab, idet Begrebet Ret for­ udsætter Staten og den borgerlige Forfatning. Efterat have gjort Rede herfor gik Recensenten af første Udgave over til en stykke­ vis Gennemgang af Bogen. „Han anser den for et særdeles vigtigt Værk, især med Hensyn til, at det er den, der for største Delen vil bestemme, hvor lys og vigtig Indsigt de fleste af vor Lovkyndig- heds Dyrkere vil faa i den Del af deres Videnskab, uden hvilken det øvrige, som Kant siger, vel kan være smukt nok men lig Æsopi Skabilkenhoved ingen Hjerne har.“ Han udtaler sin Anerkendelse af Forfatterens Arbejde i Retsfilosofien dels ved dette Værk dels „fornemmelig ved sine akademiske Forelæsninger, hvorved han har bidraget saare meget til at udbrede Filosofi og filosofisk Aand blandt Lovkyndighedens Dyrkere“. Nogle Strøbemærkninger vil give Indtryk af Naturrettens ejendommelige Synspunkter. Den na­ turlige private Rets første Hoveddel omhandler den rene eller med­ fødte Naturret, og her udledes af det almindelige Retsprincip to permissive Regler 1) „Du er berettiget til at fordre af andre, at de undlader alle de Gerninger, hvorved din udvortes Frihed vil- kaarlig indskrænkes“, 2) „Du er beføjet til at foretage alle de ud­ vortes Gerninger, hvorved andres Frihed ikke vilkaarlig indskræn­ kes“. Af Frihedsprincipet deduceres Menneskets negative Ret til Agtelse, og Schlegel deducerer videre et Par af de Regler, som Ørsted allerede her tog Afstand fra: at det er retstridigt at udtale sig om en andens virkelig begaaede Forbrydelse, naar man ikke selv har været Genstand for den, og at der er Retspligt til ikke at krænke afdødes Ære. Ved Siden af nævnte Princip opstilles som formelt Princip det om den udvortes Lighed og et subjektivt Princip: „Brug ikke udvortes andre Mennesker som blot Middel men altid tillige som Øjemed.“ Endelig opstilles et materielt Prin- cip: „Frem en saadan Forening, hvorved Menneskene (du selv og andre) muligst betrygges for at bruges som blot Middel af hin