AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3

1 0 9

lighed som Grund til de mange Erindringer mod Forfalterens Ar­ bejde og med fornyet Anerkendelse af dette. Da Naturrettens 2. Udgave kom i 1805, meddelte Ørsted først i sit Arkiv nogle kritiske Bemærkninger over Definitionerne paa Forsæt og Uagtsomhed m. v. og leverede derpaa i 1807 i Kjøben- havnske lærde Efterretninger en udførlig Anmeldelse, som han ind­ leder med at bemærke, at han nu tror at have vundet et modnere og friere Blik paa denne Videnskab, og at han nu kendte Bogen nøjere fra daglig Gennemgang med yngre studerende. „Desuden har dels en mindre rigtig Metode dels en Tilbageholdenhed, som var en Virkning af min Agtelse for Hr. Forfatterens Kundskaber og Virksomhed samt af det Forhold, hvori jeg da nylig havde staaet til ham som min Lærer, gjort, at jeg i hin ældre Bedøm­ melse har forbigaaet meget, som jeg nu finder at være vigtigt til rettelig at karakterisere Bogen.“ Med Hensyn til sit eget Stand­ punkt oplyser han, at han som før med Fichte er enig i, at Begre­ bet Ret ikke bestemmes ved Moralloven, men at han antager, at et ægte moralsk Livs Frembringelse er en Genstand for Retssystemet. Han bebrejder Forfatteren dels ikke at have taget Hensyn til hans Kritik af 1. Udgaves Fremstilling af Retsbegrebet, dels stadig at operere med Begrebet Naturstand dels endelig at overskride Teo­ riens Rammer ved at gaa ind paa Æmner fra den empiriske Rets­ lære. „I dette sidste Tilfælde bestaar den hele saakaldte retsfiloso­ fiske Operation i, at man bringer det igen ud af Begrebet, som man først fra Empirien har ført ind med sig.“ Der følger derpaa en detailleret Gennemgang af formentlige Fejl og Ukorrektheder, og Ørsted lægger ikke Skjul paa sin Fortrydelse over, at alle hans Afhandlinger, bortset fra Prisafhandlingen og Forelæsningen om Gesandter, var ganske ignorerede af Schlegel. Denne syntes ham aandelig at være gaaet i Staa. Han slutter saaledes: „Usigelig kært havde det været mig, om jeg kunde have rost i Stedet for at dadle. Den og i anden Henseende fortjente Forfatters Foretagende at lægge den kritiske Filosofi til Grund for sine Forelæsninger over Naturretten var fra Begyndelsen af en højst agtværdig og for den studerende Ungdom gavnrig progressiv Tendens. Skade at den saa snart vendte om paa den regressive Side. Forfatteren sluttede tid­ lig sin egen Fremskriden paa den filosofiske Bane og synes at for­ dre, at Videnskaben selv med det samme skulde standse sin Frem