AndersSandøeØrsted

1 1 0 T I D E N T I L 1 8 1 3 gang . . . At jeg ikke har skrevet min Recension uden Ulyst, vil man kunne skønne af den lange Tid, jeg har ladet dette Arbejde henhvile, skønt det alene bestod i at nedskrive nogle af de Bemærk­ ninger, jeg allerede for længe siden har gjort over Bogen. Men jeg var af mere end een Aarsag opfordret til at meddele min Dom over Værket og kunde ej med Samvittighed dømme anderledes, end jeg har gjort.“ Som Tillæg til vedkommende Nummer af Tidsskriftet kom Pro­ fessorens Antikritik, holdt i stejl og afvisende Form. Han hævder dels at være misforstaaet, dels at hans Udtalelser i ond Tro for­ vanskes af Ørsted. Denne bebudede i en kort Replik et udførligere Svar, der kom i Arkivets Nr. 11 samme Aar. Her gennemgaas paany Uoverensstemmelserne, ikke uden Bitterhed idet det saaledes hævdes, at Schlegel, ladende som om Ændringer i 2. Udgave skyld­ tes egen Eftertænkning har benyttet Ørsteds Kritik, som han lader uomtalt. Han forsvarer sig roligt mod Beskyldningen for allerede i sin første Anmeldelse at have været partisk og henviser til, at Professoren paa dette Tidspunkt „kunde have betydelig Indflydelse paa min Lykke“ — nemlig under Adjunktkonkurrencen — og at han ikke nærede Tvivl om trods Anmeldelsen at vedligeholde den velvillige Stemning, hvorpaa han tilforn havde haft Prøver. Lige­ ledes at hans Recension af Astræa i 1800 havde været præget af „den godmodigste Stræben efter at udhæve det gode“. Han be­ klager sig dybt over Beskyldningen for Usandhed og slutter med nogle Bemærkninger om Eksempler i Litteraturen paa Forfatteres Tilsidesættelse af Hensynet til Ære og Retskaffenhed. „Ved slige Syn gribes Sindet af Vemod og Skræk. Hvo som endnu staar, han anraabe sin Skytsengel om at bevare sig for et saadant Fald.“ Schlegel fortsatte ikke Striden, og som Forfatter var Ørsted fær­ dig med at beskæftige sig med Faget Naturret. Han skrev i 1813: „Hvad der, af a lm in d elig e G runde, er n ø d ven d ig t til at frembringe et ordnet Menneskesamfund, er efter mit Begreb grundet i Naturens Ret — i den eneste Betydning, hvori jeg kan tænke mig noget reelt ved denne Videnskab“ (Nyt jur. Arkiv IV S. 179 Note). Som Manuduktør maatte han stadig arbejde med Schlegels Bog, og hans Misfornøjelse havde ikke mindst sin Rod deri, at han undte Stu­ denterne bedre aandelig Føde, end det udlevede Fag kunde yde. Hvis det antipatiske Møde kunde faa nogen Betydning for ham,