AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 11 1 maatte det være som en Tilskyndelse til i sin Fremstilling altid at betone det empiriske og Realgrundene i Modsætning til de tvivl­ somme Deduktioner fra de øverste abstrakte Retsprinciper. Der gaas herefter videre til en Gennemgang af Hovedpunkterne i den behandlede Kreds af Æmner. Ørsteds Teori om Ejendomsrettens Væsen er indeholdt i hans Afhandling af 1801 i For Sandhed om Regeringens Ret til at op­ hæve eller forandre Stiftelser, som private Mænd har oprettet. A lle­ rede efter Tidspunktet for Afhandlingens Fremkomst maa For­ anledningen til den antages at være rent litterær, en Forløber havde den i Anmeldelsen af Schlegels Naturret, jfr. foran S. 108; mod Sædvane nævnes det ikke, hvem der har ført den Diskussion, som Ørsted i sit Indlæg vilde bringe Opløsningen paa ved at føre Spørgsmaalet ned paa en dybere Basis nemlig til Problemet om Ejendomsrettens absolute Karakter; ifølge Liv I S. 263 er der sig­ tet til Enevold Falsens Skrift om det norske Universitet. Naturrets­ lærerne havde opstillet Teorien om en Ret til ved Bemægtigelse eller ialtfald Bearbejdelse af Tingen at vinde en overfor andre ubetinget Ret over den, indbefattende Retten til testamentarisk at bestemme over Tingen. Men det eneste, Naturen har givet ethvert Individ udelukkende Frihed over, er hans Legeme. Ejendomsretten hvorved forstaas en med Hensyn til Genstand, Øjemed eller ^6gge Dele bestemt udelukkende Ret (Eneret) — kan kun have sin Grundvold i en menneskelig Fællesordning, et Ejendomsforbund, nemlig et saadant „som Menneskene ved at stifte Ejendom fornuf­ tigvis kunde have vedtaget“. Efter denne Teori bliver der Plads for den nødstedtes Indgreb for at redde Liv eller andet uerstatte­ ligt Gode, for den uskadelige Brugs Ret og for Regeringens Over­ ejendomsret eller Myndighed til ved almindelige Lovbud eller som overordentlig Foranstaltning at begrænse al privat Ejendom, saaledes som Statens Tarv kræver det. Medens det er et naturligt Tilbehør til Ejerbeføjelserne at kunne testere til Fordel for be­ stemte Personer, ligger Sagen anderledes ved Testation til Stiftel­ ser. Kun hvor Stiftelsens Formaal stemmer med det almindelige Bedste, har Staten Grund til at tillade saadanne Dispositioner, og efter Tid og Omstændigheder maa der indrømmes Statsmagten Ret til at gøre Forandring endog i de af Regeringen bekræftede Stif­ telser. Ved en saadan Ophævelse af en Stiftelse tilkommer der ikke