AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 113 Lysning til Vielse. I denne Forudsætning undersøger han stadig Trolovelses Retsforhold, men Praksis behandlede Institutet som bortfaldet; dette faldt iøvrigt ganske sammen med Ørsteds Opfat­ telse af almindelige Lovgrundsætninger, men positivt turde han ikke gaa den Vej. Overfor Nørregaard hævdede han, at Manden ikke havde Revselsesret over Hustruen. Af Supplementets 2. Bind kan fra Værgemaalsafsnittet nævnes Udviklingen om, at Testationsretten ikke indbefatter Ret til at an­ ordne Værgemaal over det borttesterede, smgn. Afh. af 1805. Ny var hans Lære om, at en Person paa 18 Aar kunde forpligte sig ved Fuldmagts-, Arbejdsleje-, Tyendekontrakter og lign., hvorefter Praksis hurtig naaede til at give saadanne fri Raadighed over deres selverhvervede Gods. Ligeledes hævdede han med Tilslutning i Dom­ me overfor ældre Forfattere, at Kurator kunde give den mindre- aarige en almindelig Bemyndigelse til at drive en Forretning paa egen Haand. Værkets 3. Bind gaar bl. a. ind paa Dele af Tingenes Ret og gennemgaar ligesom de foregaaende Dele et mangeartet Stof. Her, hvor en Regrænsning til Hovedpunkter er nødvendig, skal ingen Enkelthed fremdrages. Indenfor de mindre Afhandlinger er det heller ikke de p riv a tre t­ lige, der falder stærkest i Øjnene. Ørsted hævdede den nye Me- ning, at den i D. L. 5-5-4 for Besidderen hjemlede Frugtoppebør- selsret bortfalder, naar Besiddelsen er svigagtig (Afh. 1807). Han hævdede mod Nørregaard og Brorson, at der i velgørende Kon­ trakter ikke var Ansvar for Vanhjemmel (Afh. 1802). I Tilfælde af den lejede Tings Undergang hævdede han Lejerens Frihed med Hensyn til Erlæggelse af Vederlaget (Afh. 1808), og han under­ søgte enkelte Forhold i Pantematerien (Pantegældens Forfald ved Renteudeblivelse (1808) og Pant i Debitors nuværende og tilkom­ mende Formue (1 8 0 9 )). Endelig kan nævnes hans Paavisning i Afh. 1810 af, at kun synbare Servituter kan erhverves ved 20-aarig Hævd, og hans Fortolkning i Afh. 1812 af D. L. 5-14-4, hvori han bl. a. hævder Panterettens Bortfald ved Forældelse. Gaar vi over til de civilp ro cessu elle Æmner, viser det sig, at disse endnu i dette Tidsrum ikke udgjorde nogen fremtrædende Part af Ørsteds Produktion. Som det i Omfang anseligste Bidrag maa næv­ nes de i Vinteren 1806—07 i hans Institut for Kandidater holdte Ørsteds Biografi o