AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 115 nu i Stand til at illustrere sin Fremstilling ved Eksempler fra Hof- og Stadsrettens Domssamling og derved at frugtbargøre Rettens Ar­ bejde for en videre Kreds. Thi, som han senere skrev, Liv I 193, kom Retten næsten altid til det rigtige Resultat, skønt der ikke ud­ taltes almindelige Grundsætninger. I en lille Afh. fra 1804 om Bedømmelsen af Udeblivelsessager paaviste Ørsted, i Forbindelse med Fremhævelsen af det nødven­ dige i at benægte klart, at den udeblivende Indstævnte ikke kunde opfattes som benægtende men tvertimod maatte behandles som be­ kræftende den mødende Sagsøgers Anbringender. Dette var den i Praksis herskende Anskuelse, om hvis Rigtighed han ved nærmere Overvejelse maatte finde sig overtydet, hvorpaa han gjorde sig til dens Talsmand i Litteraturen, hvor den modsatte Teori herskede. Allerede inden sin Ansættelse som Assessor havde Ørsted i sin Konkurrenceforelæsning om Benægtelseseden, der ligger til Grund for Afh. af 1803, kastet nyt Lys over dette Institut ved at fastslaa, at Benægtelseseden ikke som Sigtelseseden er et Bevismiddel men en skærpet Proceserklæring. Det er ikke en Fordel at stedes til Aflæggelse af denne Ed men tvertimod en Byrde at skulle under­ støtte sin Benægtelse med Ed for at faa den taget for fyldest­ gørende; Ørsted viser, at man med dette Udgangspunkt maa komme til en ændret Bedømmelse af adskillige processuelle Situationer. I Afh. af 1804 anstillede han en Undersøgelse af Retternes ind­ byrdes Kompetence, hvorved han i Modsætning til gængs Opfattelse antog en Ret kompetent til at afgøre Erstatningspligten, skønt den, f. Eks. fordi Sagsøgte stod under Krigsret eller Forseelsen hørte under Politiret, ikke kunde straffe for vedkommende Lovovertræ­ delse. Derimod havde han Praksis med sig, naar han i Afh. af 1806 overfor Brorson hævdede, at civil Arrest kunde gøres for omtvi­ stede Krav mod Sikkerhedsstillelse, og at denne stilledes til Fog­ dens ikke til Rekvisiti Betryggelse. Endnu kan nævnes Afh. af 1807 om Procesomkostningers Til­ kendelse og Ophævelse, hvori han som Tyskeren Weber efter Sa­ gens Natur vilde anvende Skadeserstatningsreglen, Afh. af 1808 om Behandlingen af Inhabilitetsindsigelser mod Dommere med Sondrin­ gen mellem almindelig og speciel Inhabilitet, Afh. af 1810 om Fravigelse af Værneting ved Vedtagelse særlig i Kontrasøgsmaals- 8 *