AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3

1 1 7 43). Og fremdeles: „Straffelovenes Hovedhensigt er ikke at hindre den individuelle Forbryder i at begaa nye Forbrydelser men ved Truslen af en Lidelse, der skal forbindes som uadskillelig Følge med Forbrydelsen, at opvække Frygt hos enhver, der ellers kunde være tilbøjelig til Forbrydelsen og saaledes standse den onde Viljes Udbrud.“ Begge disse Sikkerhedssynspunkter bør forenes i enhver Straffebestemmelse (Jur. M. Td. 1802. II 175). De herhenhørende Hovedarbejder er „Prøve af en Lærebog i Kriminalretten“, der i Aarene 1808— 12 kom i Juridisk Arkiv Nr. 15, 21, 22, 29 og 30, for de sidste Afsnits Vedkommende med Til­ føjelsen „indeholdende sammes almindelige Del“, ialt 326 Sider, og Tyveriafhandlingen af 1809. Begge disse Skrifter er anlagt som systematiske Behandlinger af større Afsnit af Lovgivningen. Lærebogen handler i 6 Kapitler om Kriminalrettens Omfang og Stilling i Retssystemet, om Begreberne Forbrydelse og Straf i Almindelighed samt de øverste Grundsæt­ ninger for Strafferetten, om de forskellige Maader, hvorpaa en Straffelov kan overtrædes nemlig dels med Hensyn til Overtræde­ rens Sindelag dels med Hensyn til selve Handlingens Form, om Misgerningers og Straffes Inddeling, om de Grundsætninger, Dom­ meren har at følge ved Straffelovens Anvendelse, og om Strafskylds Ophævelse. Anledningen til Udarbejdelsen var en Gennemgang af Kriminalretten i Ørsteds Institut i Vinteren 1808 ,,efter saadanne Theses, som her leveres Begyndelsen til. Lærebogen selv kan ellers formedelst de adskillige andre litterære Arbejder, jeg før har at levere, sandsynligvis ikke ventes i mange Aar“. Af Lærebogens Indhold kan nævnes Udredningen af Strafferet­ tens øverste Grundsætninger. Der sondres mellem absolute Teorier eller Gengældelsessystemet og relative eller Sikkerhedsteorier. Gen­ gældelsen kan opfattes som materiel eller formel, og Ørsted be­ mærker, at Professor Bornemann i Astræa havde leveret en ejendom­ melig med megen Anvendelse af Skarpsind og Flid udført formel Gengældelsesteori. Selv om Teorien i denne Form er mindre an­ gribelig, overser den dog, at det ikke kan være Statens Opgave at tilvejebringe Ligevægt mellem Brøde og Lidelse men kun at sikre mod Brøden. Af Sikkerhedsteorierne lægger nogle Vægt paa Præ­ ventionen overfor den enkelte, andre paa den almindelige Virkning af Straffetruslen.