AndersSandøeØrsted

1 1 8 T I D E N T I L 1 8 1 3 Den Paastand, at enhver Forbrydelse maa forudsætte en udtryk­ kelig forbydende Lov, forkastes. Det kan kun kræves, at Handlingen indeholder Forstyrrelse af en uomtvistelig Rettighed paa en saadan Maade, at Staten ikke kunde modvirke den ved andre Tvangsmidler, thi her fordrer Fornuften med Nødvendighed Straf. Med Hensyn til det subjektive omtales de forskellige Former af Forsæt og Uagtsomhed. Paastanden om, at vore Love skulde indeholde et almindeligt Princip om, at Forsæt til en Del af For­ brydelsen er lig Forsæt til hele Gerningen, forkastes. Det ubestemte Forsæt anerkendes, og Forskellen mellem Forsæt og Hensigt eller Bevæggrund paapeges. Det fremhæves, at de borgerlige Love nor­ malt først sætter Straf for den Handling, der har Følger. Høj Grad af Beruselse, ogsaa den selvforskyldte, borttager Forsæt, medmin­ dre Rusen er fremkaldt for at befordre Gerningen. Der bør tages noget Hensyn til, om Forbrydelsen har sit Udspring af en mere eller mindre ond og fredsforstyrrende Bevæggrund. Vore Love inde­ holder ingen Hjemmel for at anvende nedsat Straf paa meget stu­ pide og fjantede Mennesker, som handler forsætligt. Heller ikke Sagens Natur taler herfor, „thi det kan ej antages, at der behøves mindre stærke Motiver til at virke paa slige Mennesker end dem, hvorved andre kan holdes inden Lovens Grænser“. Med Hensyn til selve Handlingens Form udredes Forskellen mellem den fuldendte og den (i Henseende til alle objektive Virk­ ninger) fuldbragte Misgerning endvidere mellem Forberedelsen til Misgerningen og dens Begyndelse, der atter kan indeholde et nær­ mere og et nærmeste Forsøg. Staten bør straffe ethvert Skridt til Lovens Overtrædelse men — for ikke at gøre det ligegyldigt, om der fortsættes — med lavere Straf end for fuldendt Forbrydelse. Dette gælder, om end vore Love ingen almindelig Forskrift inde­ holder i denne Henseende. Træder Personen af egen Drift tilbage fra Forsøget, bør han efter Fornuftens Grundsætninger være fri for al Straf. Da Straffelovens Genstand er selve Handlingen, burde efter almindelige Grundsætninger Forskellen mellem fuldendt og fuld­ bragt Misgerning ikke medføre forskellig Straf. Deltagelse i en Forbrydelse kan foreligge enten ved umiddelbar Udførelse af Hand­ lingen eller ved som psykologisk Aarsag at opvække eller styrke Forsættet hos en anden, overtale eller raade til Handlingen, frem­ deles ved at understøtte i selve Udførelsen eller ved senere at være