AndersSandøeØrsted

1 2 6 T I D E N T I L 1 8 3 5 sted fik herved et nyt Organ for sin Produktion, som han under­ tiden benyttede som Surrogat for sine private Publikationer, efterat han var hørt op med disse. Ifølge Kollegialordningen traf de Deputerede deres Afgørelser ved kollegial skriftlig Behandling af Sagerne, som de forberedte hver i sit Departement; tillige liltraadte Præsidenten (Kaas) og Generalprokurøren (Cold). Danske Kancellis Omraade var de ef­ ter senere Opfattelse justitsministerielle Sager; desuden Kommunal­ væsen, Fattigvæsen og Næringsvæsen samt Kirkens og Folkesko­ lens Anliggender, alt kun i Kongeriget. Derimod var Universitetet og de lærde Skoler i 1805 overgaaet til Styrelse af en særlig Direk­ tion. Efterat de nye Skoleanordninger af 29. Juli 1814 var traadt i Kraft, truedes Gennemførelsen af denne Reform i længere Tid af den Bevægelse, der rejstes omkring den lancasterske eller indbyr­ des Undervisningsmetode, der skulde muliggøre at spare stærkt paa Lærerkræfterne. I den pengeknappe Tid havde dette Værdi, og Kongen, der var paavirket af sin Adjutant Kaptajn I. N. B. Abrahamson, havde stor Interesse for at udvikle Metoden, saa at den kunde befales indført i Skolerne, medens mange Skoleautori­ teter var uvillige. Resultatet blev i 1822 Meddelelsen af en T il­ ladelse til Anvendelsen i Almueskolens nederste Klasse, og endnu i adskillige Aar voldte denne Sag Uro i Skolevæsenet. Ørsted for sit Vedkomende havde hele Tiden været imod Metoden men maatte opponere med Forsigtighed. Sagen kom til at staa i Forbindelse med det senere hen stærkt drøftede Spørgsmaal om Udskillelse af Kirke og Skolevæsenet fra Kancelliets Ressort, idet Kravet herom søgte Støtte i den Paastand, at Kancelliet havde Ansvaret for det Tilbageskridt, der truede fra Metoden. I den af Ørsted redigerede Ny Kollegialtidende for 1846 Nr. 39 ff gøres der særdeles udfør­ ligt Rede for de herom i Stænderforsamlingen, i en Kommission og i senere Forhandlinger fremsatte Opfattelser, idet Ørsted pole­ miserer mod Professor H. N. Clausens i et Skrift fremsatte Kritik af Kancelliets Egnethed til fremfor Kirkens eller Skolens egne Mænd at styre de paagældende Anliggender. Et Par af disse Ud­ talelser skal med det samme anføres. Flertallet i Kommissionen (hvori Clausen bl. a. overfor Ørsted og Mynster havde været i Mindretal) bemærkede: „Det turde være en Miskendelse af Rets