AndersSandøeØrsted

1 2 8 T I D E N T I L 1 8 3 5 bedring, havde P. Chr. Stemann, der Aaret forud havde efterfulgt Kaas som Kancellipræsident, faaet Resolutionen udfærdiget to Dage før Ørsteds Hjemkomst fra en Rejse til Norge. Den Grundtvig- Lindbergske Retning fremkaldte straks en Række Disciplinærsager mod Præster, der ikke nøje havde fulgt Alterbogen, og som Leder af Kancelliets Minoritet insisterede Ørsted paa en Ændring i Re­ solutionen. Dette blev efter nogle Aars Forløb ogsaa forsaavidt Resultatet, som man stiltiende lempede dens Anvendelse3). Den tredje Periode — Baptistbørnenes Tvangsdaab — hører en senere Tid til. Modsætning og Brydning manglede det overhovedet ikke paa indenfor Kancelliet, mindre dog i Kaas’ Tid, end efterat den al­ drende og myndige Stemann fra sit Amt i Sorø var kommen ind paa Administrationens første Plads. En saadan prætenderede Kan­ celliet at have i Forhold til de andre Kollegier, fordi der „gennem Kancelliet som Kongernes Skriverstue udfærdiges alle Ordrer til de andre Kollegier og Bestallinger til disses Medlemmer; men en Tilvækst fik denne Myndighed under Christian Colbj ørnsen, for hvis Veltalenhed, Advokattalent og Satire alt maatte bukke sig, og det var man dengang altfor villig til“. Saaledes skriver den fremragende Finansembedsmand, Ørsteds frisindede Ven fra Ung- domsaarene Jonas Collin, idet han om den Deputerede Lassen an­ fører, at han fulgte sin Læremester Colbj ørnsen, og at det var en Skæbnens Ironi, at han med sin Mangel paa humanistisk Dannelse var Gejstlighedens Værge i Kancelliet. Om Ørsted siger han der­ imod, at han var „et mæglende Princip, thi for ham havde vi alle Agtelse og Hengivenhed“ 4) ; her tænkes nærmest paa en af de talrige Kommissioner, hvori Ørsted sad sammen med Mænd fra andre Kollegier. Den regelmæssige Modsætning var i lang Tid paa den ene Side Stemann med Lassen og Bentzen, paa den anden Ørsted med Lange og Hansen, og den faldt sammen med Mod­ sætningen mellem Statsmagtens Hævdelse og Hensyntagen til indi­ viduelle Forhold5). Et lignende Vidnesbyrd som af Collin gives Ørsted af Historikeren P. V. Jacobsen, der som Kancellist kendte Forholdene i Danske Kancelli. Han skildrer (Breve 1899 S. 90) i Januar 1830 de hyppige Samenstød mellem Stemann og den De­ puterede Monrad: „Ved saadanne Lejligheder er det gerne Ørsted, som agerer Fredsmægler. Denne i alle Henseender fortræffelige