AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 131 tolkninger, som laa til Grund for hin Misnøje (først i en Recension i de daværende lærde Efterretninger fra 1799 og siden i et sær­ skilt udførligt Skrift udkommet i Aaret 1801, af hvilket jeg nogle Aar senere har givet mig den Frihed allerunderdanigst at over­ række Deres Majestæt et Eksemplar). Vel har jeg i at retfærdig­ gøre Forordningens væsentligste Grundsætninger tillige gjort Erin­ dringer ved nogle enkelte Punkter; men at dette skete paa en al­ deles sømmelig og beskeden Maade, derfor tør det uden Tvivl være Bevis nok, at Deres Majestæts høj salige Hr. Fader kort efter (29. Maj 1801) udnævnte mig til surnumerær Assessor i Hof- og Stadsretten med Ret til med første Vakance at oprykke til virkelig Assessor sammesteds. Da i Aaret 1811 et af [skal være: for] Sel­ skabet for Norges Vel skrevet Nidskrift mod Danmark og Norges fælles Regering udkom af den siden saa berygtede Wergeland, var jeg den eneste, der stod frem, og det lykkedes mig saaledes at lægge hans Ondskab og Usselhed for Dagen, at han fra det Øje­ blik af blev Genstand for almindelig Foragt baade i Danmark og i Norge, i hvilket sidste Rige især mit Arbejde vandt udmær­ ket Bifald. Senere har jeg med Varme og Omhu søgt at udrydde de Fordomme, som herskede mod Deres Majestæts Forordning af 5. Januar 1813; og saa-vanskeligt det end er at tale Folk til Rette i en Sag, der saa mægtig rører ved hver Mands Interesse, tør jeg dog tro, at jeg ikke har skrevet forgæves og det uden Tvivl, fordi mit Værk bar rolig Prøvelses og ærlig Sandhedskærligheds Præg. I Provinserne, hvor min personlige Karakter er mindre bekendt, har jeg maattet døje Insinuationen at have skrevet for at vinde Yndest og Belønning, men tryg ved min Selvbevidsthed har jeg kunnet foragte saadanne Insinuationer.“ Til de øvrige Beskyldninger svarer han: „Dersom Deres Majestæt vil have den Naade at opfordre mine Anklagere til at nævne de Læresætninger, hvormed jeg skulde have skadet den offentlige Sik­ kerhed, tvivler jeg meget paa, at de vilde være i Stand til at nævne end en eneste. Jeg leder for at gætte en Sætning, der kunde frembyde et endog blot tilsyneladende Stof for denne Klagepunkt. Men al min Leden er forgæves. Overdreven Lemfældighed i Mis­ gerningers Afstraffelse vil man dog næppe beskylde mig for. Baade som Skribent og i mine Embedsstillinger har jeg langt oftere væ­ ret af det strængere end af det mildere Parti. Isærdeleshed har 9*