AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 133 dette ikke, erklæres alle lige skyldige, og hver tiende henrettes. Derefter foregaar nærmere Undersøgelse og Paakendelse. Plakaten udstedtes i alt væsentligt efter Udkast af Ørsted, der tog bestemt Afstand fra Decimation undtagen som Benaadning af overbevist skyldige. Saadant vilde, skrev han, vække Sensation i hele Europa. Da Kongen anden Gang ytrede Unaade, var Dadelen i første Række rettet mod Ørsteds Forfatterskab, og her ramte ogsaa Ind­ grebet ved (det hemmeligholdte) Reskript af 21. September 1826, der paalagde ham „at indskrænke og efter nogen Tid at tilende­ bringe den Virksomhed paa Forfatterbanen, som i flere Henseender vanskeligen lader sig forene med Bestyrelsen af de betydelige T il­ lidsposter, Vi allernaadigst har anfortroet dig“ ; Ørsted var si­ den 6. September 1825 tillige Generalprokurør. Endvidere paa­ lagdes det ham at søge Afsked fra Pastoralseminariet, motiveret ved Embedstravlhed. Det bestemtes nærmere, at Juridisk Tidsskrift maatte fortsættes til 30. Hæfte, at Arkiv for Retsvidenskaben maatte fuldendes i 6 Bind, at Haandbogen maatte fuldendes, at Afhand­ linger, der fordredes af ham som Medlem af lærde Selskaber, maatte skrives, og at forbedrede Udgaver af ældre Arbejder maatte besørges. Begrundelsen var, at Ørsteds Afhandling i Juridisk Tids­ skrift XII (1826): „Behøver den danske Kirkeforfatning en om­ gribende Forandring?“ havde været „Os mishagelig, fordi Vi deri finder en offentlig Fremstillelse af dine individuelle Meninger og Anskuelser, som vi med Hensyn til Genstandenes Beskaffenhed og flere Omstændigheder ikke anser velpassende med din Embeds­ stilling“. Reskriptet blev opfyldt: Ørsted forlod Pastoral seminariet men beholdt dog Gagen som personligt Tillæg; han fratraadte Re­ daktionen af sit Tidsskrift i 1830, og efter Haandbogens Slutning i 1835 udgav han intet, før Enevældens Tid var omme og han selv ikke Embedsmand, jfr. dog nedenfor ved Note 9. I August 1825 havde Professor i Teologi H. N. Clausen i sit store Værk „Katolicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus“ betonet Frihedens Ret i Kirken og fremhævet den i Skriften indeholdte guddommelige Læres Forrang for Symbolerne. Dette fremkaldte N. F. S. Grundtvigs i Hast skrevne og udgivne „Kirkens Genmæle“, der var af et saa voldsomt og personligt Ind­ hold, at Clausen besvarede det med et Injuriesøgsmaal, som han gennemførte til Domfældelse den 30. Oktober 1826. Selvfølgelig