AndersSandøeØrsted

140 T I D E N T I L 1 8 3 5 27. Sept. 1799 i Forhold til 6-4-9. Den 9. Dec. 1825 skriver Ør­ sted atter til Kaas om Sagen. Han meddeler desuden i denne Skri­ velse, at han for Tiden er beskæftiget med at udarbejde en Lov­ givning om de Forbrydelser, som bestaar i Vold paa Personen. Kaas ønsker Sagen fremmet, og 20. Maj 1826 skriver Ørsted paany om den med Tilføjende, at hans Udkast om Voldsforbry­ delser om faa Dage vil fremkomme. Sagen er derefter holdt i Gang, og efter Præsidentskiftet fremkom det af Ørsted aifattede Lovudkast med tilhørende Forestilling, der ligger til Grund for Meddelelsen i Koil. Tidende s. A. Nr. 20— 21. Forordningen gen- nemgaar Lovgivningens forskellige Anvendelser af Fredløshed og Landsforvisning og giver i Stedet Anvisning paa Frihedsstraffe af bestemt Størrelse; naar Forvisning efter 4-5-3 for Skipperens svigagtige Forbodming af Skibet ombyttes med Uværdighed til at føre Skib og „anden Straf efter de i Loven hjemlede Grundsæt­ ninger for slig Forbrydelses Afstraffelse“, saa skyldes denne Ube­ stemthed, at Bedrageri overhovedet straffedes „arbitrært“ . En pønitentiær Bestemmelse kom ligeledes frem i Plakat 27. Februar 1827, der for unge Mennesker, som før deres 20. Aar til­ taltes for Forbrydelser, strafbare med Fæstningsarbejde, foreskrev Tugthusstraf, naar de var skyldige til Arbejde for Livstid eller havde forbrudt deres Ære, og ellers Forbedringshusarbejde. Dette var Genoptagelsen af en paa Grund af Straffeanstaltens Brand i 1817 suspenderet tilsvarende Bestemmelse af 1812 vedrørende Forbrydere under 25 Aar. Endelig skal nævnes Fdg. 21. Aug. 1829 ang. Løsgængeri og Betleri, der ogsaa var en ren Straffelov, skønt der under For­ arbejdet havde været Planer fremme om at bekæmpe de paagæl­ dende Onder, særlig Natmandsfolkets Omstrejfen i Nørrejylland, ved en Forsørgelseslovgivning og andre sociale Foranstaltninger. Sagen var rejst i 1819, og en Betænkning fra Stiftamtmændene Moltke og Schonheyder anbefalede at oprette en stor Tvangs­ arbejdsanstalt i Viborg i Forbindelse med Tugthuset. T illige skulde Straffebestemmelserne, der ikke var ens for København, Købstæ­ derne og Landet, gøres ensartede og sættes i et rigtigere Forhold til Forseelserne. Der forelaa herom forskellige Overvejelser, hvoraf følgende Udtalelse af Ørsted skal anføres: „Skønt jeg for­ udser, at der vil blive skreget meget i og udenfor Landet over