AndersSandøeØrsted

144 T I D E N T I L 1 8 3 5 der forelaa Tab af Menneskeliv. Den foran nævnte Regel i 6-6-1 om Livsstraf for forsætlig Vold, der udenfor Gerningsmandens Forsæt medfører Døden, havde Ørsted i sit Udkast lempet saa- ledes, at 6-6-1 skulde anvendes, naar der forelaa Overlæg til Voldshandlingen (derunder at den angrebne var sagesløs, eller at Gerningsmanden kun i Tilfælde af Modstand vilde anvende V o ld ); strakte Hensigten sig til at dræbe, var 6-9-1 anvendelig (Hovedet at sætte paa Stage). Overfor dette krævede Højesterets Flertal, at Hensigt til Drab skulde være godtgjort. To Tilforord­ nede vilde til Dødsstraf endog kræve Overlæg til Drab. Ørsteds Gendrivelse synes for meget at indblande Bevishensyn: „Tænker jeg mig, at den skyldige med Overlæg har angrebet den dræbte med morderiske Vaaben paa de, efter hvad der er ham bekendt, farligste Steder, eller at han har indgivet ham Gift, saa forekom­ mer det mig, at han ikke bør undgaa Dødsstraf, fordi han paa- staar, at han kun har villet lemlæste eller mishandle den dræbte, skille ham ved Sundhed eller Forstand o. d., men ikke har at- traaet hans Død, og fordi det ej kan bringes til Evidens, at dette ikke har ligget i hans Hensigt. Jeg frygter for, at den Beskyttelse, Staten skylder Borgernes Liv, vilde svækkes ved Dødsstraffens Ophævelse for slig Forbrydelse, og jeg skulde fejle meget, om ikke dette og vilde blive den almindelige Følelse ved en saadan Lov.“ Han gaar dog „efter nøjeste Overvejelse“ til den Ændring, som derpaa blev Lov, at Dødsstraffen betinges af, at Dødens Ind­ træden maatte forudses som en Følge, Mishandlingen lettelig kun­ de føre med sig. Han bemærker, at han med Hensyn til Straffe­ lovgivningens praktiske Formaal anser det for bedre at indrette sig paa Afhjælpning af Haardhed ved Benaadning end at ville gøre Benaadningsretten overflødig ved at gøre Loven saa mild, at der ikke bliver Brug for Benaadning — et Synspunkt der gan­ ske deltes af Stemann, men som ikke er Nutidens. Formildelse af de med Pinsler forbundne Livsstraffe var ikke medtaget i det oprindelige Udkast som liggende udenfor Anord­ ningens egentlige Formaal, og Højesteret vilde overhovedet ikke have medtaget Angreb paa Livet, men den nævnte højst fornødne Reform kom dog med. Man var med Anordningen naaet et godt Stykke frem i Straffelovgivningens Modernisering ved Reformer, der udførtes i konservativ Aand.