AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 147 Imidlertid skal jeg ikke gaa saa vidt i mit Forslag, da det kunde synes at være en for dristig Nyhed i vor Proceslovgivning, og man ventelig vilde anse det som en Inhumanitet, at de Tiltalte blev dømt uden Forsvar, en Besværing om dog i sig selv ingen syn­ derlig Grund havde; thi Dommeren har baade efter Naturen af hans Embede og efter Befalingerne i Fdg. 3. Juni 1796, 8. Marts 1799 og fl. Anordn, ligesaavel at sørge for den Sigtedes som for det offentliges Tarv, der i Grunden ikke er forskellige . . Fdg. 20. Okt. 1819, der skyldtes et til Kancelliet indkommet Forslag, hvorover Amterne hørtes, hjemlede Udpantningsret for Retsgebyrer og dermed forbundne Afgifter til Kongens Kasse eller Jusitsfonden og Førelse af en Sporteljournal for de Rets­ betjente, der selv nød Sportler, Koli. Tid. s. A. S. 731 ff. En Fdg. af samme Dato, ibd. S. 747 ff., hjemlede politiretvis Behandling af Sager om Fornærmelser i Ord og Gerning, medmindre der paastodes 3 Marks Straf, i København foregik dog Behandlingen ved den ordinære Rets 2. Vidnekammer. Denne Bestemmelses Gen­ nemførelse var som saa mange andre indledet med Tilvejebrin­ gelsen af et stort Erklæringsmateriale. Der opnaaedes ved den at holde Sagførere udenfor Behandlingen, at aflaste Forligskom­ missionerne, der, fordi de udenfor København delvis var gebyrfri, blev misbrugt, og at gøre Retsforfølgningen mere effektiv. En processuel Bestemmelse fra samme Aar er ogsaa Fdg. 11. Aug. 1819 om Mulkten for unødig Trætte, Koli. Tid. s. A. S. 571 ff. Paa Grundlag af en Brevveksling med Overretten fra 1807 tog Ørsted, der før havde behandlet Æmnet litterært, denne Sag op, og der indhentedes Erklæringer om, hvorvidt der erkendtes at burde gælde forskellige Principer for Paalæg af Procesomkost­ ninger og processuelle Mulkter, samt fastsættes Maksimum og Minimum for disse. Dette fik almindelig Tilslutning, og Fdg.n udgaves overensstemmende hermed. Direkte Forskrifter om Pro­ cesomkostningerne indeholdt den ikke, og Akterne viser, at Æm­ net i 1820 diskuteredes i Kancelliet. Kaas holdt her i højere Grad end Ørsted paa Omkostningernes Ophævelse, men praktiske Ud­ slag fik dette ikke. I 1823 udkom den 19. August en Kancelliplakat om udvidet Adgang til Brug af tinglæst Skifteekstrakt, nemlig ogsaa overfor Stifbørn og -Børnebørn. Plakaten var foranlediget ved et Forslag 10 *