AndersSandøeØrsted

156 T I D E N T I L 1 8 3 5 det kan derhos med Føje siges, at ligesom Forældrenes Pligt til at sørge for Børnene ej kan ophøre i den sædvanlige Alder, naar disse formedelst Sindssvaghed endnu behøver Forældrenes For­ sorg og Styrelse, saaledes maatte hin Pligt paany træde i Kraft, naar Børnene siden ved Afsindighed atter kommer tilbage i en T il­ stand, hvori de ligesaa lidt som i den barnlige Alder kan sørge for sig selv.“ (Koli. Tid. s. A. S. 9 0 5 ff.). Fra 1828 kan ogsaa nævnes nogle gennem 1. Departement ud- gaaede Lovbestemmelser, der dog ikke indeholdt væsentlige For­ nyelser. Fdg. 30. Maj om Daaben gik ud paa at begrænse Hjemme- daab og fremskynde Daabens Foretagelse ved passende Tvangs­ midler; at der skulde være Daabstvang, forudsattes som lig­ gende udenfor Drøftelse. Den kirkelige Kommission, hvoraf Ør­ sted var Medlem, havde skrevet Udkastet. PI. 18. April normerede Gaardmænds, Husmænds og Indersters Pligtarbejde til Landsby­ kirkers og Kirkegaardes Istandsættelse og Vedligeholdelse, og PI. 5. Juli fastsatte Indsidderes Pligt til at yde en Høstdag til Sogne­ præsten (Koil. Tid. s. A. S. 488, 345 og 513 ff.). En ret vigtig men dog ikke væsentlig ny Bestemmelse var Fdg. 25. Nov. 1831 om Retsforholdet mellem Forpagtere (Lejetagere) af Jordejendomme og Købere (Panthavere). Den gaar ligesom Fdg. 4. Dec. 1795 ud paa ved langvarige Brugsforhold at kræve Tinglysning og at normere, hvilke kortvarige Brugsforhold Er- hververne ubetinget maa respektere. Den motiveres ved de ulige Fortolkninger, Loven havde givet Anledning til, og paaberaaber Analogien af nysnævnte Fdg. Det er overhovedet den sædvanlige Form for Datidens officielle Lovbegrundelse at fremdrage Over­ ensstemmelsen med eller dog Sammenhængen med de allerede gældende Bestemmelser. Lovgiveren fremstiller sig altid som den, der har bestemt sig til at gøre visse hensigtsmæssige Ændringer i en bestaaende Ordning, der i og for sig har Krav paa Agtelse — en naturlig Følge af, at denne ældre Ordning skyldtes en per­ sonlig Lovgiver. Hvad dette Æmne angaar, var Ørsteds tilgrund­ liggende Betænkning af 20. Maj 1822. Der var indhentet Betænk­ ninger forskellige Steder fra bl. a. fra Højesteret, der anbefalede Sagen, men det synes, at Pengeinstituterne har øvet Modstand mod at give Ejerne den omhandlede Frihed til at raade over Jorderne (Koli. Tid. s. A. S. 881 ff.).