AndersSandøeØrsted

158 T I D E N T I L 1 8 3 5 Konferensraad og den 1. August 1829 Kommandør af Dannebrog. Efter General prokurør Colds Død udnævntes han den 6. Septem­ ber 1825 til hans Efterfølger, og hans Virkekreds omfattede nu dels Forgængerens Forretninger i Henseende til Fortolkningen af de gældende og Affattelsen af de nye Love dels de den første Deputerede efter Resol. 20. April 1819 paahvilende Kancellirefe­ rater i Gehejmestatsraadet. Desuden blev det ved Instruks af 4. Januar 1826 bestemt, at han var pligtig — paa Opfordring af ci­ vile Kollegier og Departementer — at tiltræde Forhandlingerne om Redaktion af Anordninger, som derfra skulde udgives, eller derom at meddele skriftlig Betænkning — dog at han kun skulde bemærke, hvad han havde at erindre med Hensyn til den øvrige Lovgivnings Grundsætninger. Herved afgik han som Chef for 2. Departement. Den 17. Marts 1826 blev han Justitsdirektør ved Lottoet i København (Gage 300 Rbd.). Gentagne Gange blev det paalagt ham at foretage Embedsrejser til sjællandske Amter for at føre Tilsyn med Justits- og Politi­ væsenet, et Hverv der som foran S. 148 bemærket gik paa Om­ gang mellem de Deputerede. Tillige blev han selvfølgelig efter- haanden Medlem af adskillige Kommissioner til Varetagelse af specielle Hverv, og i 1818 medvirkede han ved Forarbejderne til Bankoktrojens Udstedelse og afgav en udførlig Betænkning, hvori han holdt paa Navneværdiens Opretholdelse. Disse forskellige Gøremaal og ligeledes hans Virksomhed i den løbende Administration vilde det dog føre for vidt at komme ind paa. Derimod maa der til Slut tales om Ørsteds Andel i Stænder­ institutionens Tilvejebringelse (det følgende støtter sig til Hans Jensen: De danske Stænderforsamlingers Historie 1830— 1848 I 1931). I de i Januar 1831 kundgjorte Beslutninger om at skride til Indførelse af raadgivende Provinsialstænder dels i hvert af Hertugdømmerne dels i Kongeriget og derved for Holstens Ved­ kommende opfylde en forfatningsmæssig Pligt, som U. J. Lornsen nylig havde bragt i Erindring, var han uden raadgivende Del, men derimod havde han som Generalprokurør en Hovedandel i det Arbejde i Kancelliet, der laa til Grund for Anordn. 28. Maj 1831, den foreløbige Norm for de kongerigske Forsamlinger. Paa flere Punkter havde han arbejdet for Forslag, hvis Gennemførelse hin­ dredes navnlig ved Stemanns Modstræben, der var Udtryk for en