AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5

1 6 1

hjem og Aaret efter til Medpræsident i det kgl. danske Land­ husholdningsselskab4). Den 15. Aug. 1815 var han blevet Med­ direktør i det danske Bibelselskab, hvori han i 1835 blev Vice­ præsident og i 1844 Præsident. Fra 1817 beordredes han aarlig til at møde paa Højesterets Aabningsdag og iøvrigt efter Tilsigelse af Justitiarius. Der var da nok af Anerkendelse og Sympati, men der var og- saa Skyer paa Himlen. Den aarelange Fejde mellem Digteren Oehlenschlæger og Kritikeren Baggesen virkede stærkt paa Dig­ terens Søster; hendes Svagelighed (en Underlivslidelse) var til­ tagende, og i 1818 var Kræfterne udtømt. Om Sophie Ørsted Død beretter Sibbern gennem Nicolai Bøgh5) saaledes: „Hendes Læge Winckler forberedte snart hendes Nær­ meste paa, at hvis hun skulde leve længe, vilde hun komme til at lide meget og dø smerteligt hen. Selv haabede hun, at det ikke maatte vare længe, da hun følte sig saa livstræt. I Slutningen af Januar 1818 blev hun angreben af en hidsig Feber. Onsdagen den 4. Februar tog Sygdommen til i højst betænkelig Grad. Om Tors­ dagen begyndte hun at fantasere stærkt, og det tog Overhaand om Lørdagen. Ørsted var aldeles fortvivlet, saa alle de Nærmeste for­ uden med at pleje Sophie havde nok at gøre med at trøste ham. Der var idelig to eller tre hos ham, og da Winckler havde for­ udset det allersørgeligste, var der straks draget Omsorg for at faa ham hen til hans Broder, hvis Kone var belavet paa, at Sophie vist vilde dø. Ole Hieroninus Mynster [ældre Broder til Teolo­ gen M.] var ogsaa tilkaldt som Læge.“ I Oehlenschlægers Erindringer læses S. 389: „Min elskede Sø­ ster Sophia, hvis Munterhed og Livskraft i saa lang Tid havde kæmpet med det Knæk, hun havde faaet i den ulykkelige Skar­ lagensfeber, maatte endelig bukke under. Lige til den allersidste Tid var hun Sjælen i sin Kreds.“ Ørsteds Dødsannonce indeholdt — stemmende med datidig Skik — følgende Udtalelse: „En­ hver der kendte hendes rene himmelske Sjæl, vil skænke hendes Minde en vemodsfuld Taare, og ingen der har nogen Godhed for mig, vil uden Deltagelse tænke paa den Tomhed og bitre Kum­ mer, som et saadant Savn efterlader.“ Begravelsen fandt Sted i det Oehlenschlægerske Gravsted paa Frederiksberg Kirkegaard 6). Den 1. Aug. 1818 ses der at være udstedt „latinsk Rejsepas“ for Ørsteds Biografi 11