AndersSandøeØrsted

164 T I D E N T I L 1 8 3 5 og 323. Han boede Frederiksberggade Nr. 27 til ca. 1818, derefter to Aar i Dronningens Tværgade Nr. 401 B, derefter til 1825 Øster­ bro Nr. 107 og endelig til 1836 paa Nørregade Nr. 35 (ældre Husnumre). Hans tidligere Tilbøjelighed til Nervefeber hørte efterhaanden op, men ban kom i hvert Fald i senere Tid til at lide af Mundkrampe. Hans Forfatter- og Udgivervirksomhed bragte ham i Berøring med en Del yngre, men det var dog forholdsvis lidt, der blev leveret til hans Tidsskrifter fra anden Side. Adskilligt deraf var iøvrigt ikke skrevet med denne Bestemmelse men var Fakultetsresponsa, Prisafhandlinger eller Disputatser, der blev offentliggjort ad denne Vej. C. F. Lassen skrev om Lovfortolkning, Kolderup-Rosenvinge og I. E. Larsen offentliggjorde retshistoriske Arbejder: I Nyt jur. Ark. for 1817 kom to Afh. (af Kolderup-Rosenvinge og Holm) om Depositarens Ansvar, udarbejdede for juridisk-praktisk Selskabs Medlemmer. Medens Ørsted plejede at ledsage Optagelsen af slige Bidrag med nogle anerkendende Ord, tog han sig i Jur. Tdsskr. VII, 2 (1823) overfor den unge Kandidat Tage Algreen-Ussing for at imødegaa dennes Anmærkninger til Personretten, der forekom ham hyperkritiske overfor det Udtog af Ørsteds Arbejder, der var deres Hovedbestanddel, og i Bd. IX 1 maatte han paany paatale Ussings „Spidsfindighed“ og „Pedanteri“, noget der syntes ham at „gribe om sig blandt dem, der i den seneste Tid træder frem som Forfattere i Retsvidenskaben“ og som desuden idelig anvendtes for at skolemesterere ham, hvorved sigtedes til Prokurator Høsts Anmærkninger til hans Formularbog. Han skriver bl. a. S. 270: „Det er overalt en forunderlig logisk Pedantisme, som ligger til Grund for de mange Forsøg, Hr. Ussing har gjort paa at nedrive mine Arbejder. Han gaar herved stedse ud fra den Fordring, at alt udtrykkeligt skal siges og bevises; han vil ikke, at noget maa forstaa sig selv, at nogen nærmere Bestemmelse i en Sætning, noget Led i Beviskæden kan udelades i den Forudsætning, at enhver Læser med et sundt Hoved selv vil vide at lægge samme til. Derfor finder han idelig Ubestemthed, Ufuldstændighed, Petitiones prin- cipii o. s. v. i mit Foredrag. Men om det end var mig muligt at tilfredsstille hin Fordring, saa kunde jeg dog ingenlunde bekvem­ me mig til at lempe mig derefter, da jeg derved maatte blive uende­ lig kedsommelig haade for mig selv og for andre. Jeg maa tilstaa,