AndersSandøeØrsted

166 T I D E N T I L 1 8 3 5 den sanselige, saa maa der og være et sandere og væsentligere Gode end det, som findes i den sanselige Verden, et højere Maal for vor Stræben end det at vedligeholde den forgængelige sanselige Til­ værelse og erhverve de flygtige Goder, denne kan byde. . . . Den Kraft, som vi har i os til at leve et sligt højere Liv, at eftertragte hint højere Gode, at følge den Lov, som viser os Vejen til dette Maal (Sædelighedsloven), er det, hvori Friheden bestaar.“ Betrag­ tet som virkelig Kraft har Friheden Grader, men som Evne, som Mulighed af at bestemme sig efter en af sanselig Frygt og Haab uafhængig Drivfjeder, har den ikke Grader. Hos de afsindige mang­ ler den. „Hvorledes det forresten gaar til, at et Menneske foretræk­ ker Sansernes Tjeneste for Frihedens og omvendt eller med andre Ord, at enhver antager den Karakter, hvoraf hans Handlinger ud­ flyder, lader sig ikke begribe; thi dersom det lod sig begribe (d. e. hidlede af Naturaarsager), saa ophørte det derved at være en fri Beslutning. Men i det Øjeblik, vi erkender, at der er en anden og højere Verden end den, Sanserne viser os, maa vi og erkende, at der kan gives noget, som ikke er den sanselige Naturs Tvang under­ kastet.“ „Hvorledes iøvrigt den menneskelige Frihed kan forenes med den hele Tilværelses Afhængighed af den guddommelige Vilje (hvilken dog paa ingen Maade taaler nogen Indskrænkning eller Betingelse), dette Spørgsmaal er den sande og store Vanskelighed i Frihedslæren. Men ligesom de Betragtninger, der findes i den oven- staaende Afhandling, ikke fører os ind i denne gaadefulde Under­ søgelse, saaledes har og i ethvert Tilfælde Læren om en streng ogsaa alle de menneskelige Handlinger omfattende Nødvendighed — men en saadan, der er grundet i en evig Visdoms og Kærligheds almægtige Vilje, — en ganske anden Karakter og en ganske anden Virkning paa Sindet end den, der hidleder alt af en blind Natur­ kraft . . . “ Han angriber Howitz’ Begreb om fri Vilje: „Den konse­ kvente Fatalist maa tilstaa, at det altid er en Illusion, naar han forestiller sig, at han som et for sig bestaaende Individ bestemmer sig til nogen Virksomhed, den have Udseende af aandelig eller legemlig.“ I sin senere Udvikling bestemmer han Stridspunktet saa­ ledes: „Det, jeg og mine Medstridere har angrebet, er Nødvendig­ hedslæren i den Skikkelse, hvori den af Hr. Professoren er opstil­ let, den Lære nemlig som vil, at alt, hvad der er i Mennesket og af Mennesket besluttes og virkes, har sin nødvendige Aarsag i hans